Se kilde til Markion

[[Fil:Marcion teaching.jpg|thumb|Markion underviser.]]
[[Fil:Apostle John and Marcion of Sinope, from JPM LIbrary MS 748, 11th c.jpg|thumb|[[Apostlen Johannes]] og Markion, 1000-tallet.]]
[[Fil:POxy.v0024.n2383.recto.jpg|thumb|''Papyri d'Oxyrhynque'' indeholdende fragmenter af [[Lukasevangeliet]], muligvis i den markionittiske version.]]
'''Markion''' eller '''Marcion''' (ca. [[85]] – [[160]]) var en [[teolog]] og [[filosof]] fra [[Sinope]] ved [[Sortehavet]]. Han fik stor betydning for den tidlige kristendom ved at afvise guddommen beskrevet i de jødiske skrifter og den hebraiske Bibel, og i stedet udnævne Jesu far som den sande [[Gud (højere væsen)|Gud]]. [[Frelse]]n bestod for Markion i at frelses både fra [[djævel]] og fra [[demiurg|skaberguden]]. Han forkastede derfor [[Det gamle testamente]], og forlangte streng [[askese]].<ref>[https://snl.no/Markion Markion – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

[[Kirkefædre]]ne fordømte Markion, som blev [[Bandlysning|bandlyst]]. Han dannede så en modkirke til storkirken eller [[Kristendom#Urkirken|urkirken]], og sammenstillede dertil sit eget udvalg af skrifter,<ref>Bruce, F. F. (1988): ''The Canon of Scripture'', InterVarsity Press, {{ISBN|978-0-8308-1258-5}}, s. 134</ref> der blev en [[Katalysator (person)|katalysator]] i processen med at udvikle en bibelsk kanon for [[Det nye testamente]]. Han forkastede [[Tanakh|gamle jødiske skrifter]] og alle andre [[evangelium|evangelier]] end [[Lukasevangeliet]], som han mente, fremholdt det sande kristne gudsbillede, som ikke var præget af Det gamle testamentes strenge forståelse af Gud. Han fremskyndede derved dannelsen af det, vi kender som Det gamle og Det nye Testamente.<ref>[https://snl.no/Lukasevangeliet Lukasevangeliet – Store norske leksikon<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I [[100-tallet]] mente man stadig, at Skriften var den jødiske helligskrift i ''[[Septuaginta]]s'' skikkelse, hvorimod man ikke havde nogen afgrænsning af den samlede nytestamentlige overlevering.<ref>[[Jens Holger Schjørring]], side 33 i [[Niels Henrik Gregersen]] (red.) (1993): ''Fragmenter af et spejl : bidrag til dogmatikken''. Frederiksberg : Anis. 1. udgave 1992. DK5=23. {{ISBN|87-7457-142-7}}</ref>

== Liv ==
Markion blev ifølge kirkelige [[legende]]r udstødt fra den lokale menighed, hvor hans far angiveligt var [[biskop]], fordi han havde forført en [[jomfru]]. Det kan dreje sig om en [[allegori]], med jomfruen som [[symbol]] på kristenheden. Omkring år [[135]] rejste han til [[Rom]], hvor han skænkede en formue - 200.000 sestertser - til den stedlige menighed fra sin virksomhed som [[skibsreder]].<ref> Lampe, Peter (2003): ''Christians at Rome in the First Two Centuries'', overs. Michael Steinhauser London, s. 241-256.</ref>

[[Irenæus]] oplyser, at Markion havde kontakt med en [[Syrien|syrisk]] [[gnosticisme|gnostiker]] ved navn [[Kerdon]] eller Cerdo.<ref>[[Kerdon]] eller Cerdo, som Markion skulle være påvirket af, er formentlig den syriske gnostiker, der ca. 140 e. Kr. kom til Rom og blev udstødt af kirkesamfundet dér på grund af sin lære om, at den i [[Tora|''Loven'']] og [[Nevi’im|''Profeterne'']] forkyndte Gud ikke kunne være den samme som Jesu Kristi Fader. Denne adskillelse mellem Det Gamle Testamentes retfærdige Gud og Det Ny Testamentes gode Gud optog og videreførte senere Cerdos' [[elev]] Markion. – Af professor [[Holger Mosbech]] i [https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0765.html Salmonsens konversationsleksikon], bind 4, side 719 - Se evt. [[:en:Cerdo (gnostic)|Cerdo]] (en)</ref> Efter sin udstødelse af den romerske [[menighed]] dannede han en modkirke, som fik betydelig udbredelse.<ref>[[Leif Grane]], 1997 side 12</ref>

== Teologi ==
Elementer i en gnostisk grundmyte:<ref name="bilde424">Om gnostisk grundmyte i [[Per Bilde]]: ''En religion bliver til'' København, 2001 side 424</ref>
* Den højeste og sande gud og menneskenes verden har ikke intet med hinanden at gøre.
* Demiurgen ("håndværkeren", "verdensbyggeren") har skabt den materielle verden.
* Den faldne menneskelige "ånd" er fanget i legemets "fængsel".
* Den højeste og sande gud sætter et [[frelse]]sprojekt i gang, der skal befri menneskets åndelige element og føre det tilbage til den himmelske verden, hvorfra det var faldet ved [[Skabelsesberetningen i Bibelen|skabelsen]].
* Dette frelsesprojekt sættes ofte i værk af et sendebud, en budbringer, der overbringer den nødvendige viden, gnosis, til det eksilerede menneske.
* Denne frelsende gnosis kan bringe det befriede menneske tilbage til den himmelske lysverden, til hvile hos Faderen.

Egentlig og ægte gnosticisme bestemmer Bilde som et ''verdenssyn, der separerer den højeste gud og menneskets verden''. Verden anskues som en ond verden, der er skabt af en gudsfjendtlig magt. Mennesket forstås som et ulykkeligt væsen i "[[eksil]]" i verden og i "fængsel" i legemet. Frelsen bliver så menneskets redning ud af legemets "fængsel" og ud af den materielle verdens "eksil" tilbage til den himmelske lysverden og "fylde" eller "hvile" hos Faderen.<ref name="bilde424" />

;Markion renser Paulus og Lukas for jødiske referencer
Markions [[teologi]] kendes gennem hans modstandere, især [[Tertullian]], som skrev et skrift i fem bøger mod Markion: ''Adversus Marcionem''. Man mener ud fra modstandernes omtale at kunne rekonstruere et skrift af Markion, ''Antithesis'', hvori han behandler modsætningen mellem [[Tora|lov]] og [[evangelium]]; en modsætning han brugte til at udrense gammelt jødisk materiale i de skrifter, samtiden og han havde til rådighed. Med den udrensning endte Markion med en ny skriftsamling, ''Apostolokon'', der bestod af ti breve af Paulus, samt et renset Lukasevangelium, ''euangelion''.<ref>Grane 1997, side 17</ref>
Udeladt af Paulus var '[[Pastoralbrevene]]': [[Paulus' første Brev til Timotheus|Første]] og [[Paulus' Andet Brev til Timotheus|Andet Brev]] til Timotheos og [[Paulus' Brev til Titus|Brevet til Titus]].

Denne skarpe skelnen mellem lov og evangelium mente Markion at kunne læse hos [[Paulus]], men her midt i 100-tallet, hvor Markion virker, følger de kristne ikke længere de jødiske [[ritual]]- eller ceremoniallove, men skelner mellem disse og ''moralloven'' som stadig gælder for kristne.<ref>Grane, 1997, side 15</ref> Markions opfattelse, at loven ikke skulle gælde for kristne, kaldes for ''[[antinomisme]]'' eller antinomianisme.

Ikke-gnostisk er Markions opfattelse af [[frelse]]n, der ikke opnås gennem indsigt, gnosis, altså ingen hemmelig læretradition, men gennem Kristus som den gode Gud sender for at udfri menneskene. Kristus er dog kun ''tilsyneladende'' et menneske, heraf Markions [[Doketisme|doketiske]] afvigelse: Kristus er ikke ''både'' sand Gud ''og'' sand menneske. Opfattelsen afvistes på [[4. økumeniske koncil|Kalkedonmødet]] i [[Lilleasien]] i [[451]] ved fastlæggelsen af [[tonaturlære]]n: læren om Jesu to naturer, det vil sige sand Gud og sand menneske.

;Paulus og Johannes
Ifølge Bilde kan gnostikerne blot have taget konsekvensen af passager hos [[Paulus]] og i [[Johannesevangeliet]] hvor "der lægges op til" en afgørende adskillelse mellem [[Gud Fader]] og skaberguden [[Jahve]], en adskillelse som er alfa og omega i gnosticismen.
For Johannes vedkommende i {{Bib|Joh|joh|8|39}}-47, hvor [[Jesus]] siger til jøderne at de har [[Djævelen]] til far. Og for Paulus' vedkommende i [[Paulus' Andet Brev til Korintherne|Andet Korintherbrev]]:&nbsp;{{Bib|2 Kor|2kor|4|4}} hvor "denne verdens gud" skulle være [[Satan]] og ikke Gud Fader.<ref>Bilde, side 431f</ref>

Niels Hyldahl mener derimod<ref name="hyldahl345">Hyldahl, side 345ff</ref>, at det står skrevet på hver side i Paulus' breve at Det Gamle Testamentes Gud var Jesu Kristi Fader og de kristnes Gud, og at det kun gennem postulatet om [[jøde|jødiske]] rettelser kunne lykkes for Markion at overbevise sig selv og sine tilhængere om at hans egen lære var identisk med Paulus'.
Ifølge Hyldahl er det af betydning at Markion ''ikke'' var jøde som Paulus var; han ser nemlig en sammenhæng mellem jødernes nederlag i [[Bar Kokhba-oprøret|Bar Kokhba]]-opstanden i [[Rom]] [[132]]-[[135]] og fremvæksten af gnosticismen i tiden herefter, da "jødeguden" – Det Gamle Testamentes Gud – blev fremstillet som en ond og tåbelig guddom, fra hvem alle tænksomme mennesker måtte tage afstand. Herved tog gnosticismen del i tidens almindelig [[antisemitisme]] og bragte sig således "i sikkerhed". På den baggrund tjener det den romerske menighed til ære at den straks tog afstand fra gnosticismen og fra Markion og hans lære og dermed viste at de kristnes Gud var én og den samme Gud, og at Det Gamle Testamente også var de kristnes bibel. Markions og gnostisk [[teologi]] er en teologi der sætter det jødiske folk udenfor.<ref name="hyldahl345"/>
[[Leif Grane]] mener at "gnostisk" til enhver tid vil være en [[kristendom]]sforståelse der søger at løsrive kristendommen fra [[historie]]n, fra [[tradition]]en og gøre den til en ''almen [[filosofi]]''.<ref>Grane, 1973, side 53</ref>

== Betydning ==
Markion fik betydning for udviklingen af teologien inden for storkirken ved at fremlægge sin egen opfattelse af hvilke skrifter der skulle være udgangspunkt for en forkyndelsen i kirken. Han fremprovokerede eller fremskyndede [[Den bibelske kanon|kanondannelsen]].

Endvidere tilskyndede hans opfattelse med to guder til udarbejdelse af opfattelsen af 'skabelsen ud af intet', ''creatio ex nihilo'', hvorved det betones at materien hører med til Guds gode skabelse og ikke er et gudsfjendtligt fængsel for sjælen.<ref>Gregersen, side 114</ref>

;Den markionittiske kirkes skæbne
Foragten for det materielle som den gamle jødiske skabergud var ansvarlig for, ledte til påbuddet om [[askese|asketisk]] livsførelse for tilhængerne; da det også indebar [[cølibat]], havde den markionittiske kirke, som ellers efter Markions udstødelse af menigheden i Rom havde vundet stor udbredelse, vanskeligt ved at opretholde sig selv og svandt da også ind i de følgende århundreder, sidst i de østlige dele af riget; mange menigheder gik over i de senere [[Manikæisme|manikæere]].
 
I [[Konspirationsteori|sammensværgelsesteorier]] ses ofte følgende rækkefølge:
gnostikere – manikæere – [[paulikianere]] – [[bogomiler]] – [[katharer]] – [[valdensere]] – [[protestanter]].<ref>Fra afsnit [[:de:Paulikianer#Nachfolger|"Nachfolger"]] i tysk artikel om paulikianere</ref>

== Se også ==
* [[Gnosticisme]] – [[Kristendom#Gnosticisme|Gnosticisme]] (under artiklen ''Kristendom'') – [[Urkristendom]] – [[Kristendom#Urkirken|Urkirken]]
* [[Kristologi]] – [[Tonaturlære]] – [[Doketisme]] (Jesus er ikke sand menneske) – [[Ebjonitisme]] (bestrider at Jesus er guddommelig)
* [[Skabelsesberetningen i Bibelen|Skabelsen]] – [[Creatio ex nihilo]] (skabelse ud af intet) – [[Chaos]] – [[Kosmos]] – [[Dualisme]]
* [[Kanon (religion)]]

== Litteratur ==
* Hovedkilde : Tertullianus (1972). ''Adversus Marcionem'' : [1-2]. Edited and translated by Ernest Evans 1972. XXIII + 658 s. i 2 bd. Sprog: Engelsk. Serie: Oxford early Christian texts. Indhold: 1. Books 1 to 3. 2. Books 4 and 5. - Et stridsskrift i fem bøger mod Markion skrevet omkring år 208. [http://www.tertullian.org/articles/evans_marc/evans_marc_00index.htm Online] på latin og engelsk fra Tertullian.org
* Hovedværk: Adolf von Harnack, (1921). ''Marcion : Das Evangelium vom fremden Gott : Eine Monographie zur Geschichte der Grundlegung der katholischen Kirche''. Harnacks ''Marcion'' regnes for hovedværket om Markion
* [[Leif Grane]] (1997). "Markions skriftforståelse", (artikel fra 1973). I ''Kristendommen i historien : udvalgte artikler 1950–1996''. Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet : C.A. Reitzel, 1997. – 329 sider : ill. DK5=20.4. {{ISBN|87-7876-075-5}}
* Leif Grane (1973). ''Kirken i historien : de første otte århundreder : med et udvalg af tekster''. København: Gyldendal. DK5=27.11. {{ISBN|87-00-46261-6}}
* Per Bilde (2001). ''En religion bliver til : en undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110''. Frederiksberg : Anis. DK5=22.59 {{ISBN|87-7457-277-6}}
* Niels Hyldahl (1994) ''Den ældste kristendoms historie''. Museum Tusculanum. 1. udgave. 1993. DK5=22.59. {{ISBN|87-7289-212-9}} :
* Niels Henrik Gregersen (1993). (Red.) ''Fragmenter af et spejl : bidrag til dogmatikken''. Frederiksberg : Anis. 1. udgave 1992. DK5=23. {{ISBN|87-7457-142-7}}.
* Hans von Campenhausen (1981). ''{{sic|Den kristne bibel blir til}}''; oversat (til norsk fra tysk) af Tore Frost; med et forord af Jacob Jervell. Århus : Aros. Originaltitel: ''Die Entstehung der christlichen Bibe''l. DK5=22.5. {{ISBN|87-7003-398-6}}

== Referencer ==
{{reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Marcion}}
* [http://www.tertullian.org/articles/evans_marc/evans_marc_00index.htm Tertullian: ''Adversus Marcionem''] – Online tekst på latin og engelsk af Tertullians bøger mod Markion
* [http://www.patristik.dk/B3/fKanon.htm "Ny Testamentes kanonhistorie"] fra Patristik.dk
* [http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/933/1/Kanoniseringen%20af%20Johannesevangeliet.pdf "Kanoniseringen af Johannesevangeliet"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070803123340/http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/933/1/Kanoniseringen%20af%20Johannesevangeliet.pdf |date= 3. august 2007 }} i [http://rudar.ruc.dk/handle/1800/933 det digitale arkiv] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140905140229/http://rudar.ruc.dk/handle/1800/933 |date= 5. september 2014 }} ved [[Roskilde Universitet]]
* {{DNB-Portal|118577557}}

{{FD|85|160}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Personer i antikken]]
[[Kategori:Kristendom i antikken]]