Spring til indhold

Friedrich Ritschl: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Ingen redigeringsopsummering
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Friedrich Wilhelm Ritschl.JPG|thumb|Friedrich Wilhelm Ritschl.]]
[[Fil:Friedrich Wilhelm Ritschl.JPG|thumb|Friedrich Wilhelm Ritschl.]]
'''Friedrich Wilhelm Ritschl''' ([[6. april]] [[1806]] i [[Grossvargula]] i [[Thüringen]] - [[9. november]] [[1876]] i [[Leipzig]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[filolog]].
'''Friedrich Wilhelm Ritschl''' ([[6. april]] [[1806]] i [[Grossvargula]] i [[Thüringen]] - [[9. november]] [[1876]] i [[Leipzig]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[filolog]], fætter til [[Albrecht Ritschl]].


Ritschl virkede som [[privatdocent]] i [[Halle]] fra [[1829]], blev [[professor]] [[1832]], kom [[1834]] til [[Breslau]], [[1839]] til [[Bonn]], hvor han [[1854]] tillige blev [[overbibliotekar]], og blev endelig [[1865]] professor i [[Leipzigs Universitet|Leipzig]]. I sin ungdom beskæftigede han sig en del med den gr.
Ritschl virkede som [[privatdocent]] i [[Halle]] fra [[1829]], blev [[professor]] [[1832]], kom [[1834]] til [[Breslau]], [[1839]] til [[Bonn]], hvor han [[1854]] tillige blev [[overbibliotekar]], og blev endelig [[1865]] professor i [[Leipzigs Universitet|Leipzig]]. Fra 1841 til sin Død redigerede han Tidsskriftet »Rheinisches Museum«. I sin ungdom beskæftigede han sig en del med den græske litteratur, hvorom han skrev forskellige afhandlinger, men hans hovedvirksomhed ligger på den latinske filologis område, hvor han i flere henseender virkede banebrydende.
Litteratur, hvorom han skrev forsk. Afhandlinger,
men hans Hovedvirksomhed ligger paa den lat.
Filologis Omraade, hvor han i fl. Henseender
virkede banebrydende. Især har han store
Fortjenester af Studiet af Plautus, hvis Komedier
han udgav (3 Bd, 1848—54; ny, udvidet Udgave,
besørget efter R.s Forarbejder af hans Disciple,
4 Bd, 1878—94). Han anstillede omhyggelige
Studier af det gl. lat. Sprog, især som det
kendes gennem Indskrifter, og udgav en
Indskriftsamling Priscæ latinitatis monumenta
epigraphica (1864), men hans Anvendelse af disse
Studiers Resultater paa Plautus' Tekst er ikke
uden Vilkaarlighed. Af hans Skr maa ogsaa
nævnes »Parerga zu Plautus und Terenz«
(1845). Hans »Kleine philologische Schriften«
udkom i 5 Bd (1867—79). Fra 1841 til sin Død
redigerede han Tidsskriftet »Rheinisches
Museum«.


Især har han store fortjenester af studiet af [[Plautus]], hvis [[komedier]] han udgav (3 Bd, 1848—54; ny, udvidet Udgave, besørget efter R.s Forarbejder af hans Disciple, 4 Bd, 1878—94). Han anstillede omhyggelige Studier af det gl. lat. Sprog, især som det kendes gennem Indskrifter, og udgav en Indskriftsamling Priscæ latinitatis monumenta epigraphica (1864), men hans Anvendelse af disse Studiers Resultater paa Plautus' Tekst er ikke uden Vilkaarlighed. Af hans Skr maa ogsaa nævnes »Parerga zu Plautus und Terenz« (1845). Hans »Kleine philologische Schriften« udkom i 5 bind (1867—79).
{{salmonsens}}

== Kilder ==

* {{runeberg.org|salmonsen|2|20|0249.html Ritschl, Friedrich Wilhelm}}


{{FD|1806|1876|Ritschl, Friedrich Wilhelm}}
{{FD|1806|1876|Ritschl, Friedrich Wilhelm}}
Linje 33: Linje 18:
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Personer fra Thüringen]]
[[Kategori:Personer fra Thüringen]]
[[Kategori:Salmonsens]]


[[de:Friedrich Ritschl]]
[[de:Friedrich Ritschl]]

Versionen fra 12. jun. 2012, 12:34

Friedrich Wilhelm Ritschl.

Friedrich Wilhelm Ritschl (6. april 1806 i Grossvargula i Thüringen - 9. november 1876 i Leipzig) var en tysk filolog, fætter til Albrecht Ritschl.

Ritschl virkede som privatdocent i Halle fra 1829, blev professor 1832, kom 1834 til Breslau, 1839 til Bonn, hvor han 1854 tillige blev overbibliotekar, og blev endelig 1865 professor i Leipzig. Fra 1841 til sin Død redigerede han Tidsskriftet »Rheinisches Museum«. I sin ungdom beskæftigede han sig en del med den græske litteratur, hvorom han skrev forskellige afhandlinger, men hans hovedvirksomhed ligger på den latinske filologis område, hvor han i flere henseender virkede banebrydende.

Især har han store fortjenester af studiet af Plautus, hvis komedier han udgav (3 Bd, 1848—54; ny, udvidet Udgave, besørget efter R.s Forarbejder af hans Disciple, 4 Bd, 1878—94). Han anstillede omhyggelige Studier af det gl. lat. Sprog, især som det kendes gennem Indskrifter, og udgav en Indskriftsamling Priscæ latinitatis monumenta epigraphica (1864), men hans Anvendelse af disse Studiers Resultater paa Plautus' Tekst er ikke uden Vilkaarlighed. Af hans Skr maa ogsaa nævnes »Parerga zu Plautus und Terenz« (1845). Hans »Kleine philologische Schriften« udkom i 5 bind (1867—79).

Kilder