Friedrich Ritschl

Friedrich Wilhelm Ritschl (6. april 1806 i Grossvargula i Thüringen - 9. november 1876 i Leipzig) var en tysk filolog.

Ritschl virkede som privatdocent i Halle fra 1829, blev Prof. 1832, kom 1834 til Breslau, 1839 til Bonn, hvor han 1854 tillige blev Overbibliotekar, og blev endelig 1865 Prof. i Leipzig. I sin Ungdom beskæftigede han sig en Del med den gr. Litteratur, hvorom han skrev forsk. Afhandlinger, men hans Hovedvirksomhed ligger paa den lat. Filologis Omraade, hvor han i fl. Henseender virkede banebrydende. Især har han store Fortjenester af Studiet af Plautus, hvis Komedier han udgav (3 Bd, 1848—54; ny, udvidet Udgave, besørget efter R.'s Forarbejder af hans Disciple, 4 Bd, 1878—94). Han anstillede omhyggelige Studier af det gl. lat. Sprog, især som det kendes gennem Indskrifter, og udgav en Indskriftsamling Priscæ latinitatis monumenta epigraphica (1864), men hans Anvendelse af disse Studiers Resultater paa Plautus' Tekst er ikke uden Vilkaarlighed. Af hans Skr maa ogsaa nævnes »Parerga zu Plautus und Terenz« (1845). Hans »Kleine philologische Schriften« udkom i 5 Bd (1867—79). Fra 1841 til sin Død redigerede han Tidsskriftet »Rheinisches Museum«.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.