Christian 6., 30.11.1699-6.8.1746, konge af Danmark fra 1730, søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow, gift med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Christian havde i løbet af sin opvækst haft et dårligt forhold til faderen pga. faderens elskerinde, senere dronning Anna Sophie. Christian var af natur kejtet og usikker. På trods af dette eller måske netop derfor var han sig i høj grad sin kongelige enevoldsmagt bevidst. Han gik således samvittigshedsfuldt og med uhyre flid op i regeringssagerne og skilte sig af med flere højtstående, men for selvbevidste ministre. Også de kostbare byggerier af slottene Christiansborg og Hørsholm (Hirschholm) tjente til at demonstrere kongemagtens ophøjethed.
Christian 6.s regeringstid faldt sammen med en svær økonomisk krise, som bl.a. førte til indførelsen af stavnsbåndet i 1733 til støtte for landbruget og til en række dispositioner til fordel for handelskompagnierne og de tidlige industrianlæg. Christian 6. og den øvrige kongefamilie var stærkt religiøse og tilsluttede sig efterhånden pietismen. Dette gav sig bl.a. udslag i indførelsen af konfirmationen i 1736 samt en streng forordning om kirketugt fra 1735, der medførte bøder eller ophold i gabestokken for udeblivelse fra gudstjenesten. Også offentlige teaterforestillinger og private fester på søn- og helligdage straffedes. Mere positivt førte Christian 6.s interesse for åndelige forhold til reformer inden for uddannelsesvæsenet, selvom indførelsen af et landsomfattende almueskolevæsen i 1739 måtte opgives af økonomiske grunde. Christian 6. og hans tyskfødte dronning, Sophie Magdalene, levede afsondret fra folket og satte ved deres tyskhed og religiøst-moralistiske snæversind et markant præg på hof-, stats- og åndsliv.
En krig med Sverige i 1743 om arvefølgen i Sverige måtte opgives, da Rusland intervenerede, og dermed fik den fredsperiode lov til at fortsætte, der var indledt med Store Nordiske Krigs afslutning. Christian 6. blev således den første danske konge, i hvis regeringstid riget ikke var i krig.