Robert Lowell, 1917-1977, amerikansk lyriker. Lowell skrev også essays og skuespil, men læses primært for sin selvbiografiske lyrik, der dannede skole i 1950'erne og inspirerede mange af 1960'ernes digtere, bl.a. Anne Sexton og Sylvia Plath, som Lowell underviste. Han debuterede med Land of Unlikeness (1944) og modtog Pulitzer-prisen for Lord Weary's Castle (1946). De bedste digte står dog i Life Studies (1959) og den mørkere, mere stringente For the Union Dead (1964). Blandingen af stort og småt i Notebook (1970) indvarslede 1970'ernes "bekendende" bølge. Lowells sidste bog, Day by Day (1977), udkom få dage efter hans død.
Robert Lowell
Faktaboks
Robert Lowell
- Født
- 1917
- Død
- 1977
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.