Urt, plante, der ikke er forveddet. De oprindelige frøplanter var antagelig træagtige, og den urteagtige livsform opstod som en tilpasning til at overleve perioder med kulde eller tørke. Det overjordiske skudsystem dør hos urter bort om vinteren og erstattes enten af nye planter, der spirer fra frø (enårige urter), eller skud, der udvikles fra knopper i eller under jordskorpen (flerårige urter). For urt i forbindelse med ølbrygning, se ølurt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.