Berneralperne, Berner Oberland, bjergområde i det centrale Schweiz, hovedsagelig i kantonen Bern. Området omfatter den vestlige del af De Schweiziske Nordalper. Det afgrænses mod vest og syd af Rhônedalen og mod øst af Reussdalen. Mod nord grænser det op til lavlandet Mittelland. Bjergområdet omfatter ni større dale og de to søer, Thuner See og Brienzer See. Den højeste bjergtop er Finsteraarhorn (4274 m), de mest kendte er Eiger (3970 m), Mönch (4099 m) og Jungfrau (4158 m).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.