Charles de Brouckère, 1796-1860, belgisk politiker og økonom. Som ung forsvarede de Brouckère ivrigt pressefriheden. Han spillede en betydelig rolle under Den Belgiske Revolution i 1830, blev medlem af Nationalkongressen og ordfører under arbejdet med den nye grundlov. De Brouckère var flere gange minister og desuden medgrundlægger af den belgiske nationalbank og Det Frie Universitet i Bruxelles. Han var borgmester i Bruxelles fra 1848 til sin død.
Charles de Brouckère
Faktaboks
Charles de Brouckère
- Født
- 1796
- Død
- 1860
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.