Christen Friis Rottbøll

Christen Friis Rottbøll, Christian Friis Rottbøll, 3.4.1727-15.6.1797, læge, botaniker. Født på Hørbygård, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Frue kgd.). R. blev student fra Roskilde 1745, cand.teol. 1752, gav sig derefter til at studere medicin og blev dr.med. 1755. Som stud.med. kom han til at øve afgørende indflydelse på Kbh.s univ.s og dansk botaniks historie ved G. C. Oeders disputats 1752. Oeder var af Frederik Vs rådgivere A. G. Moltke og J. H. E. Bernstorff indkaldt fra Tyskland for at forny dansk botanik ved universitetet for derved at klarlægge planternes økonomiske betydning. Det konservative univ. var imod indkaldelsen og fastholdt at en disputats var nødvendig for professoransættelse. Botanik hørte under medicin, og Oeder disputerede over et medicinsk emne, men R. fremsatte sammen med en anden student en så kritisk opposition, mest over disputatsens form og latinske sprog at disputatsen måtte forkastes hvad der førte til at Oeder blev ansat direkte af kongen. R. blev efter sin egen disputats udnævnt til læge ved den nyoprettede inokulationsanstalt for koppevaccination hvilket senere resulterede i hans betydeligste medicinske afhandling Forsøg til en ny Grundlære om Koppernes Indpodning (Det kbh.ske Selsk.s Skr. IX). 1756 blev han professor med.designatus og var altså bestemt til at overtage et professorat hvori botanik indgik. For at uddanne sig i denne videnskab studerede han et år hos tidens største autoritet Carl v.Linné i Uppsala og drog herefter sammen med Theodor Holmskiold på fire års studierejse til Holland og Frankrig. 1761 overtog han de anatomiske og botaniske forelæsninger i København, og 1773 blev han ordinær professor. Som den der havde ansvar for univ.s oprindelige botaniske have overtog han 1770 en ny botanisk have ved Amalienborg som var anlagt af Oeder, og under hans ledelse forenedes de to haver 1778 til Botanisk have ved Charlottenborg. R.s botaniske værker er hovedsagelig systematiske og præget af tidens behov for at få beskrevet så mange arter som muligt efter Linnés system og principper. Netop derfor er de stadig af betydning for international systematisk botanik hvis navngivning og artsopfattelse ifølge internationale regler går tilbage til Linné og hans efterfølgere. Der kommer da også stadig til Botanisk museum anmodninger om kopier af R.s beskrivelser og lån af hans planter. Afhandling om en Deel enten gandske nye eller vel forhen bekiendte, men dog for os rare Planter, som i Island og Grønland ere fundne tilligemed en kort Indledning om Urtelærens Tilstand i Danmark (Det kbh.ske Selsk.s Skr. X, 1770) giver sammen med de første fascikler af Oeders Flora Danica vore første beskrivelser af planter fra rigets arktiske egne samlet bl.a. af Poul Egede i Grønland og af J. G. König i Island og tillige den første oversigt over dansk botaniks historie. I senere værker beskriver han halvgræsser og andre planter fra Peter Forsskåls arabiske rejse og fra Königs arbejde i Indien, tillige med planter fra svenskeren Rolanders indsamling i Sydamerika. – I sin fritid syslede R. med latinske klassikere og skrev 1790 et tekstkritisk arbejde om Catos De re rustica (Nye saml. af Vidensk. Selsk. Skr. IV). Han ophørte med universitetsundervisning 1794. – Den yngre Linné har kaldt en græsslægt Rottbøllia. – Justitsråd 1770. Etatsråd 1779. Konferensråd 1784. Professor honorarius 1794.