Massemediernes nyhedsdagsorden, som er bestemt af opmærksomhedsøkonomien, er afgørende for, hvilke historier vi bliver præsenteret for. Usædvanlige historier om bivirkninger ved medicin og vaccinemodstandere, der ytrer sig om vacciners skadelige virkninger, har generelt nemmere ved at slippe igennem nyhedsfiltret, fordi de skaber dramatiske billeder og spiller på vores frygtinstinkt.
Eksempelvis sætter medierne fokus på en enkelt patients oplevelser eller et enkelt dødsfald og ikke de tusindvis af mennesker, der er blevet reddet af medicin eller vacciner. Det gør, at den virkelighed, vi får præsenteret, er filtreret og ofte proportionelt forvrænget. Omvendt anklager vaccinemodstandere mainstreammedierne for bevidst at udelukke dem fra debatten og ignorere rapporteringer om bivirkninger.
Kampen mod vacciner føres i dag i høj grad på de sociale medier, hvor der er sket en voldsom stigning i antallet af antivaccinationsgrupper. Internettet og de sociale medier har gjort det nemmere for folk selv at udvælge og fokusere på information, der passer til det verdensbillede eller den overbevisning man i forvejen har.
En del af den aktuelle vaccinemodstand kan hænge sammen med den såkaldte ekkokammereffekt, hvor bestemte holdninger forstærkes i et lukket meningskredsløb. Hvor vaccinemodstanden tidligere blev udbredt via løbesedler, brochurer og offentlige foredrag, foregår den i dag primært online på YouTube, Instagram, i Facebook-grupper og på imageboards såsom Parler og Telegram, hvor der udveksles information og deles film og memes. De sociale medier kan medvirke til at forstærke polarisering mellem vaccinemodstandere og vaccinetilhængere, idet grupperne gensidigt forsøger at tegne et skræmmebillede af hinanden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.