Genealogy
Eddelien, Mathias Heinrich Elias, 1802-1852, maler. *22.1.1802 i Greifswald, ?24.12.1852 i Stuer i Mecklenburg, begr. smst. Forældre: Tømrer David Niclas E. (Erdelien) og Johanne Dorothea Jäde. ~30.4.1839 i Kbh. med Olivia Francisca Hjorth, *4.7.1811 smst., ?27.1.1892 smst., datter af nålemager, senere justitsråd Frants Christian H. og Maria Dorothea Olsen.
Biography
Heinrich Eddelien deltog allerede i 1830, mens han var elev på Kunstakademiet, i udsmykningen i pompeijansk stil af H.E. Freunds hjem i Materialgården, København. Mens Georg Hilker malede de dekorative bånd og ornamenter, var det Constantin Hansen og E., som fik ansvaret for de svævende figurer og kompositioner på vægfeltene. Da Chr. VIIIs sovegemak i Levetzaus palæ på Amalienborg blev udsmykket i pompeijansk stil i 1835, fik Hilker og E. opgaven. Det er således ikke overraskende, at E. nævnes sammen med Christen Købke, Wilhelm Marstrand, Adam Müller, Jørgen Roed og Georg Hilker, som de elever på Kunstakademiet, der skønnedes at kunne påtage sig at udsmykke vestibulen i Københavns Universitets nye hovedbygning i 1838. Det blev imidlertid Hilker og Constantin Hansen, som, efter fornyede studier af de antikke vægmalerier i Pompei, udførte den store opgave. Udsmykningen af Christian IVs kapel i Roskilde Domkirke efter arkitekt Hetsch' forslag, tilfaldt derimod E. Den omfattede store historiemalerier på væggene samt en udsmykning af hvælvet og en frise mellem loft og vægge. E. gik igang med opgaven i 1844, men havde kun nået at male loftet og frisen med allegoriske figurer ved sin død. De store malerier på væggene blev Marstrands opgave. Interessen for de monumentale vægudsmykninger er foruden af Freund også blevet vakt af J.L. Lund. Han havde gennem venskab med den tyske, idealistiske kreds af malere omkring Friedrich Overbeck og Peter Cornelius fulgt freskomaleriets fornyelse både i Rom og München forud for opgavene i Danmark. E.s valg af motiver med antikke emner placerer ham i kredsen omkring Eckersberg, dog er hans figurfremstillinger mere inspireret af Thorvaldsen end af de franske nyklassicister. Hans altertavler vidner om hans beundring for den italienske ungrenæssances klare farveholdning og Rafaels kompositioner og udtryk, men han formåede ikke at samle indtrykkene i en helhed. Farveholdningen er ofte pågående, og han savner således den beånding af motivet, som J.L. Lund tilføjede sine malerier med religiøse emner. E.s malerier er karakteristiske for de mindre talenter blandt Eckersbergs og Lunds elever. De afspejler indtrykkene fra studierejsen til Italien, fra Eckersbergs nyklassicisme og fra Lunds tysk inspirerede romantik.
Education
I malerlære i Greifswald; tegn. til svendestykke (dec. 1820) i Kbh; var svend i Hambros malerværksted; Kunstakad. Kbh. jan. 1821, lille sølvmed. 1827, st. sølvmed. 1831, lille guldmed. 1833, st. guldmed. 1837.
Travels
Tyskland, Rom, Ischia 1839-43.
Occupations
Scholarships
Akad. dec. 1838 for tre år; agreeret ved Kunstakad. nov. 1843.
Exhibitions
Charl. 1826-28 1830-32, 1834-36, 1838-39, 1841-44; Univ., Kbh. 1843; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Raadhusudst., Kbh. 1901.
Artworks
Udsmykninger: Genier og vægfelter i Freunds bolig (1830, Materialgården, Kbh.); Et krigstogt fra Trajansøjlen i Rom (grisaillefrise 1829, kongens parolesal, Chr.borg, brændt 1884); dekoration i pompejansk stil (1835, s.m. C.G.Hilker, prins Chr. sovegemak, smst., brændt 1884); midtpartiet af loft, efter tegn. af C.W. Eckersberg (1836, kongens forgemak, smst., brændt 1884); dekoration af hvælving og frisen derunder i Chr. IVs kapel (bestilt 1844, påbeg. 1847, ufærdig 1852, Roskilde Domk.). Malerier: En ung faun i færd med at plukke druer (købt 1830, Stat. Mus. for Kunst); Et hyrdestykke; Malerkunstens oprindelse (købt 1831, smst.); Flugten til Egypten (1833, lille guldmed., Kunstakad. Kbh.); David opmuntrer Saul ved sit harpespil (1837, st. guldmed., smst.); Barneportræt af senere prof. Peter Edv. Holm (1839); Orfeus ved Eurydikes grav (udst.1834); En bueskytte der hviler efter at have dræbt en ørn (købt 1838, Stat. Mus. for Kunst); Odysseus og Nausikaa (udst. 1836, købt af Chr. VIII). Tidligere i Johan Hansens Samling: Hoved af en italienerinde; dameportræt; portræt af Thorvaldsen; portræt af berider Canby; evangelisten Matthæus inspireres af englen. Altertavler: Opstandelsen (1835, Skt. Nikolaj K., Svendborg); Kristus i Emaus (1838, Rudkøbing K.); Kristus velsigner de små børn (1841, Kronborg K.); samme motiv (1843, Mårum K.); Kristus (altertavle, 1846, Ishøj K.); tegn. i Kobberstiksaml.
Literature
Kay J. Hambro: Familierne Danchell, Glæsel, Hambro, Rafn, Spredte træk af slægternes hist., 1953; Chr.borg Slot, bd. 2, 1975; Emma Salling: Kunstakad. guldmed.konk., 1975; Mette Bligaard: Fædrelandshist. billeder, Fr.borgmus. 1978, 154f; Hannemarie Ragn Jensen i: Hafnia, no. 6, 1979, 162-65; C.W. Eckersberg og hans elever, Stat. Mus. for Kunst 1983; Hafnia no. 10 1985; E. Cederstrøm i: Danm. Chr., Chr. IV i eftertiden, Aarhus Kunstmus. 1986; Mirjam Gelfer Jørgensen: Herculanum paa Sjælland, 1988; K. Monrad: Hverdagsbilleder, 1989.
Breve (Det kgl. Bibl.).
|