Spring til indhold

Giro d'Italia 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 ←  Italien Giro d'Italia 2009 Italien  → 
Kort med ruten til Giro d'Italia 2009
Generel info
Udgave 92
Tidsrum 9.-31. maj
Etaper 21
Startby Italien Venedig
Målby Italien Rom
Total distance 3456,5 km
Gennemsnitshastighed 40,138 km/t
Deltagere 198 (22 hold)
Vindere
Pink trøje Samlet vinder Rusland Denis Mensjov
Rabobank
Pointkonkurrencen Rusland Denis Mensjov
Rabobank
Grøn trøje Bjergkonkurrencen Italien Stefano Garzelli
Acqua & Sapone-Caffè Mokambo
Hvid trøje Ungdomskonkurrencen Belgien Kevin Seeldraeyers
Quick Step
Gul nummer Holdkonkurrencen Kasakhstan Astana Pro Team

Giro d'Italia 2009 var den 92. udgave af Giro d'Italia, en af cykelsportens Grand Tours. Løbet blev kørt fra 9. til 31. maj 2009, og markerede 100-års-jubilæet for løbets første udgave. Der blev kørt en rute, der startede i Venedig og sluttede i Rom.,[1] 22 hold kørte 21 etaper.

Giroen blev kørt på en unik rute gennem Italien, der førte feltet til flere byer, der har haft stor betydning for italiensk cykelsport. Selvom ruten ikke indeholdt nogen kendte stigninger, viste de mange stigninger i løbets anden og tredje uge sig som uventet hårde.[2] 10. og 16. etape blev begge kaldt løbets kongeetaper, da de begge indeholdt flere svære stigninger.

Rytterne protesterede under løbets niende etape, et criterium i Milano. Protesten omhandlede officielt den overordnede sikkerhed i løbet, og blev startet på grund af de livstruende skader, Pedro Horrillo pådrog sig dagen før. Rytterne nægtede at konkurrere på etapen i protest, på nær spurten ved målstregen – en beslutning, der skulle vise sig at være kontroversiel hos organisatører og fans.

Denis Mensjov vandt løbet efter at have taget føringen på 12. etapes lange enkeltstart og forsvaret sig mod angreb fra den nærmeste konkurrent, Danilo Di Luca, på den sidste uges bjergetaper.[3] Di Luca blev toer, 41 sekunder efter vinderen, og vandt maglia ciclamino som vinder af pointkonkurrencen. Efter Giroen blev både han og vinderen af tredjepladsen, Franco Pellizotti, involveret i dopingskandaler, tildelt karantæner og frataget deres resultater.[4][5]

Hold

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Ryttere og hold i Giro d'Italia 2009

22 hold startede i Giroen. Disse inkluderede femten ProTour-hold og syv professionelle kontinental-hold. Tre ProTour-hold ønskede ikke at deltage, og blev derfor ikke inviteret: Cofidis, Euskaltel-Euskadi og Française des Jeux.[6] Tilsvarende nægtede organisatørerne oprindeligt at invitere Fuji-Servetto,[7] men ændrede denne beslutning 23. april, hvor de blev inviteret som Giroens 22. og sidste hold.[8] Hvert hold sendte en trup på ni ryttere, så Giroen startede med et felt på 198 ryttere,[9]

De 22 hold, der deltog i løbet, var:[10]

Forhåndsfavoritter

[redigér | rediger kildetekst]
Et billede af en mand i hans midt-tredivere, der har en blå og hvid cykeltrøje med gult skær på, sammen med en matchende kasket og et par solbriller
Levi Leipheimer blev udnævnt til favorit af både eksperter og andre cykelryttere.

Vinderen fra 2008, Alberto Contador, var ikke med på Astana-holdet, idet han valgte ikke at forsvare sin sejr,[11] men holdets trup indeholdt dog Lance Armstrong, en syvfoldig vinder af Tour de France, der for nylig var kommet tilbage fra sin pension.[12] Selvom han var tvivlsom til starten efter styrtet på første etape af Vuelta a Castilla y León, hvor han brækkede kravebenet, annoncerede Armstrong 16. april at han ville køre Giroen, selvom han skulle opereres for sin skade.[13] Silence-Lotto-stjernen Cadel Evans blev oprindeligt annonceret som deltager i Giroen,[14] men kort efter meldte han ud, at han ikke ville køre, og han anklagede RCS Sport (løbets organisatører) for at misbruge hans navn for at promovere begivenheden.[15] Contador og Evans valgte begge at fokusere på Tour de France senere på sæsonen.[11][15]

Mange ryttere blev udnævnt til favoritter, blandt andet Ivan Basso, Levi Leipheimer, Armstrong, Damiano Cunego, Carlos Sastre, Gilberto Simoni, Danilo Di Luca, Marzio Bruseghin, and Denis Mensjov.[16] Før hans kravebensskade blev Armstrong opfattet som den stærkeste favorit, og det blev nævnt, at de tre enkeltstarter – blandt andet en usædvanlig lang midt i løbet – var til hans fordel.[2] Analyser før løbet beskrev, at Armstrong – i sin bedste form – var en rytter, der højst sandsynligt ville drage fordel af så lang en enkeltstart i Giroen.[17]

Den tidligere vinder Stefano Garzelli udnævnte Leipheimer som favorit,[18] ligesom mange andre amerikanske medier gjorde det.[19][20] Armstrong opfattede Basso som favorit da han talte om Giroen i december 2008.[21] Andre medier nævnte også Basso som løbets favorit.[22][23]

Kun få etaper forventedes at slutte med en massespurt, med mindre et udbrud kunne holde hjem.[1] Blandt løbets sprintere kan nævnes Mark Cavendish, Alessandro Petacchi, Allan Davis, Filippo Pozzato, Robert Hunter, Robert Förster, Tyler Farrar, Juan José Haedo og Oscar Gatto.[24]


Rute og etaper

[redigér | rediger kildetekst]
En stor forsamling står bag nogle barrikader for at se en cykelhold blive præsenteret på et podie
Holdene til Giro d'Italia 2009 præsenteres i Venedig

Den første Giro d'Italia blev kørt i 1909, og 2009-ruten blev designet til at hylde 100-års-jubilæet, selvom afbrydelser på grund af første og anden verdenskrig betød, det kun var den 92. udgave af løbet.[17] I Milano, hvor løbet i flere år havde sluttet,[25] lå et ti omgange langt criterium på samme rundstrækning, hvor den første Giro d'Italia startede.[17] Alle byder, der var vært for en etapestart eller -afslutning blev besøgt i 2009 – undtagen Genova, selvom Arenzano (i Genova-provinsen) var vært for 11. etapes afslutning. 11. etape gik også over Passo del Turchino, en stigning der bruges hvert år i klassikeren Milano-Sanremo.[17]

Tiende etape blev designet til at ligne 17. etape af Giro d'Italia 1949, der blev vundet af den italienske cykellegende Fausto Coppi på hans vej til den samlede sejr.[26] Den rute indeholdt oprindeligt Col d'Izoard, en stigning i Frankrig der flere gange har været med i Tour de France. Organisatørerne blev dog nødt til at ændre denne etape til kun at dække den italienske side af Alperne uden et besøg i Frankrig, da der var betænkeligheder ved tilgængeligheden af radiokommunikation i området.[27] Desuden var der risiko for jordskred på vejene.[28] Etapen blev efterfølgende længere end oprindeligt planlagt, med en ekstra kortere stigning.[29] 10. og 16. etape, hvoraf den sidste gik over Monte Petrano og to andre kategori 1-stigninger, blev begge kaldt løbets kongeetaper.[30][31]

Ruten modtog en lille mængde kritik for ikke at indeholde nogen kendte og specielt svære stigninger som Passo del Mortirolo eller Monte Zoncolan, for i stedet at have etaper med flere blødere stigninger. Løbsdirektør Angelo Zomegnan besvarede kritikken med ordene "Jeg vil ikke følge den filosofi, der siger, at udvælgelsen af stigninger skal afgøres af deres navne."[2]

De 21 etaper af Giro d'Italia 2009 blev inddelt i fem kategorier: en holdtidskørsel, syv flade etaper, fire kuperede etaper, syv bjergetaper og to enkeltstarter.[1] Etapens type kombineret med vinderens gennemsnitsfart afgjorde, hvor lang tid hver rytter blev tilladt at slutte etapen senere end vinderen for ikke at blive elimineret fra løbet.[32]

Etape Dato Rute Distance Type Vinder
1 9. maj Lido (Venedig) 20,5 km Holdtidskørsel Team Columbia-High Road
2 10. maj Jesolo til Trieste 156 km Flad etape Italien Alessandro Petacchi (ITA)
3 11. maj Grado til Valdobbiadene 198 km Flad etape Italien Alessandro Petacchi (ITA)
4 12. maj Padua til San Martino di Castrozza 162 km Bjergetape Italien Stefano Garzelli (ITA)[33]
5 13. maj San Martino di Castrozza til Alpe di Siusi 125 km Bjergetape Rusland Denis Mensjov (RUS)
6 14. maj Brixen til Mayrhofen, Østrig 248 km Kuperet etape Italien Michele Scarponi (ITA)
7 15. maj Innsbruck, Østrig, til Chiavenna 244 km Kuperet etape Norge Edvald Boasson Hagen (NOR)
8 16. maj Morbegno til Bergamo 209 km Kuperet etape Hviderusland Kanstantsin Siutsou (BLR)
9 17. maj Milano-rundeløb 165 km Flad etape Storbritannien Mark Cavendish (GBR)
18. maj Hviledag
10 19. maj Cuneo til Pinerolo 262 km Bjergetape Tom[34]
11 20. maj Torino til Arenzano 214 km Flad etape Storbritannien Mark Cavendish (GBR)
12 21. maj Sestri Levante til Riomaggiore 60,6 km Enkeltstart Rusland Denis Mensjov (RUS)
13 22. maj Lido di Camaiore til Firenze 176 km Flad etape Storbritannien Mark Cavendish (GBR)
14 23. maj Campi Bisenzio til Bologna 172 km Bjergetape Australien Simon Gerrans (AUS)
15 24. maj Forlì til Faenza 161 km Kuperet etape Italien Leonardo Bertagnolli (ITA)
16 25. maj Pergola til Monte Petrano 237 km Bjergetape Spanien Carlos Sastre (ESP)
26. maj Hviledag
17 27. maj Chieti til Blockhaus 83 km Bjergetape Tom[34]
18 28. maj Sulmona til Benevento 182 km Flad etape Italien Michele Scarponi (ITA)
19 29. maj Avellino til Vesuv 164 km Bjergetape Spanien Carlos Sastre (ESP)
20 30. maj Napoli til Anagni 203 km Flad etape Belgien Philippe Gilbert (BEL)
21 31. maj Rom 14,4 km Enkeltstart Litauen Ignatas Konovalovas (LTU)
I alt 3456,5 [35][36]

Løbsoverblik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikler: Giro d'Italia 2009, 1. til 11. etape og Giro d'Italia 2009, 12. til 21. etape
Seks cykelrytter, der har tætsiddende trøjer på, sidder bøjet over deres cykler før et løb. Mænd i jakkesæt ses i billedets ene side.
Team Columbia-High Road før starten i Lido

Giroen begyndte med en holdtidskørsel i , a sandbanke i byen Venedig. Holdenes startrækkefølge afgjordes ved lodtrækning. Team Columbia-High Road, det første hold på ruten, vandt etapen, og gav deres stjernesprinter Mark Cavendish den første maglia rosa, løbets førertrøje.[35] Cavendish blev slået i en sprintafslutning dagen efter af italienske Alessandro Petacchi, der kørte for L.P.R. Brakes-Farnese Vini-holdet.[37] Petacchi blev den næste til at bære den lyserøde trøje, da han vandt 3. etapes sprint i Valdobbiadene.[38] Cavendish vandt senere tre etaper med samlet start,[39][40][41] men Team Columbia-High Road's succes var ikke begrænset til Cavendish's sejre eller holdtidskørslen, da Edvald Boasson Hagen[42] og Kanstantsin Siutsou[43] også vandt en etape hver.

En cykelrytter i en grøn og hvid trøje med rødt finish med et anstrengt ansigtsudtryk, mens han forsøger at køre op af et bjerg alene. Tilskuere betragter ham bag en barrikade.
Stefano Garzelli bar den grønne trøje som førende i bjergkonkurrencen

De første to høje bjergetaper i Giroen afslørede, hvem der kunne komme i betragtning til den samlede sejr. Danilo Di Luca fra L.P.R. Brakes-Farnese Vini vandt 4. etape og placerede sig selv bare to sekunder fra førertrøjen.[44] Den næste dag tog han trøjen, da han blev toer efter etapevinderen Denis Mensjov på Alpe di Siusi, hvor en favoritgruppe bestående af Mensjov, Di Luca og andre, der havde klaret sig godt på stigningen og i den samlede stilling, begyndte at tegne sig.[45]

Mensjov var femmer i det samlede klassement efter Alpe di Siusi, men var steget til andenpladsen før 12. etape, den meget lange og kuperede enkeltstart i Cinque Terre. Her tog han en overbevisende sejr; kun Levi Leipheimer sluttede inden for et minut af Mensjovs vindertid. Di Luca var næsten to minutter langsommere end Mensjov og sluttede som nummer seks på etapen, hvilket sendte ham ned på løbets andenplads, mens Mensjov tog føringen.[46] Di Luca prøvede flere gange at sætte Mensjov i de resterende bjergetaper for at indhente den tabte tid, der aldrig var mere end et minut. De to ryttere sprintede om tidsbonusser på 16.[47] og 17.[48] etapes målstreg, så vel som en indlagt spurt på 20. etape.[49] Mensjov var konsistent hurtigere end Di Luca i disse spurter, og hans overlegne enkeltstartsevner viste sig afgørende på den sidste etape, så Mensjov kunne kalde sig Giro-vinder, på trods af et dramatisk styrt på etapens sidste kilometer.[50]

Stefano Garzelli vandt bjergkonkurrencen, idet han vandt mange point på de etaper, der sluttede på toppen af stigninger, ligesom han også modtog point efter et kort udbrud på 10. etape. Pointkonkurrencen blev vundet af Di Luca, da han sluttede i top-ti på otte af etaperne. Ungomdskonkurrencen blev vundet af Kevin Seeldraeyers, der holdt føringen efter at Thomas Lövkvist tabte næsten 25 minutter på 16. etape.[47][50] Lövkvist havde blot en dag tidligere ført ungdomskonkurrencen, og tidligere også det samlede klassement.[44]

Der opstod kontrovers omkring criterium-løbet med ti omgange i Milano på løbets 9. etape, idet rytterne valgte at protestere over hvad de så som usikre løbsforhold på denne og den foregående etape. Den oplagte årsag til protesten var Rabobank-rytteren Pedro Horrillos ulykke på 8. etape; Horrillo brækkede flere knogler og fik skader i hovedet efter at have styrtet ud over en barrikade i vejsiden da han kørte ned af Culmine di San Pietro. Horrillo faldt mere end 60 meter,[51] og døde næsten af sine skader.[52] Efter at have brugt fem uger på hospitaler i Italien og hans hjemland Spanien, kom Horrillo sig over sine skader,[53] selvom dagen på Culmine di San Pietro var hans sidste som professionel cykelrytter, da han trak sig tilbage før 2010-sæsonen.[54]

Protesten betød først, at kun criterium-løbet blev neutraliseret - altså at løbsdirektøren accepterede, at alle ryttere skulle have samme tid som vinderen, uanset hvornår de faktisk krydsede mållinjen.[55] Efter rytterne havde kørt en omgang på banen, besluttede de i stedet slet ikke at konkurrere på etapen, og de kørte de første seks omgange 20 km/t langsommere end de tidligere etaper. Efter fire omgange stoppede de helt op, mens Di Luca talte til den oprørte tilskuermængde for at forklare situationen.[56] Etapens resultater talte ikke, og der blev ikke kørt aggressivt indtil den afsluttende spurt.[56] Sammen med Di Luca talte Lance Armstrong som feltets hovedtaler denne dag.[57] Selvom protesten blev kaldt "enstemmig" af nogen,[56] sagde nogen ryttere – blandt andet Filippo Pozzato, der selv havde skader efter et styrt der senere fik ham til at forlade løbet – at feltet havde været for hastig i sin beslutning, og at det skulle have været gjort før etapen overhovedet begyndte.[58] Armstrong undskyldte til tilhængerne for den effekt, protesten havde på det, der skulle have været en stor begivenhed,[59] men han pointerede også, at det var den rette beslutning for feltet.[60]

En mand i sine sene tyvere, der har en orange og blå cykeltrøje med hvidt finish på
Vinderen af Giro d'Italia 2009, Denis Mensjov

Successen på etaperne var begrænset til få hold. Selvom der var næsten lige så mange etaper (21) som hold i løbet (22), endte kun otte hold med etapesejre. Seks forskellige ryttere vandt flere etaper – Cavendish, Petacchi, Mensjov, Di Luca,[44][61] Carlos Sastre[47][62] og Michele Scarponi.[63][64] Sastres, Scarponis og Cavendish's holdkammerater vandt også etaper; vinderne af 14. (Simon Gerrans)[65] og 21. etape (Ignatas Konovalovas),[50] kom fra Sastres Cervélo TestTeam, og Scarponis holdkammerat Leonardo Bertagnolli vandt 15. etape.[66] De eneste hold, der kun vandt én etape var Liquigas medFranco Pellizotti på 17. etape,[48] og Silence-Lotto med klassikerspecialisten Philippe Gilbert tre dage senere på en etape, der lignede en klassiker.[49] Pellizotti endte også som treer samlet. Med sejre til Quick Steps Seeldraeyers i ungdomskonkurrencen, Garzelli fra Acqua & Sapone i bjergkonkurrencen og Astana Pro Team i Trofeo Fast Team-rangeringn, vandt 11 hold – halvdelen af de hold, der stillede op – signifikante sejre i løbet.[67]

Efterspil

[redigér | rediger kildetekst]

Omkring to måneder efter løbet, blev det 22. juli offentliggjort, at den samlede toer og vinderen af pointkonkurrencen, Di Luca, havde afgivet to positive prøver for continuous erythropoietin receptor activator (CERA, der er afledt af erythropoietin) 20. og 28. maj, før Cinque Terre-enkeltstarten og Vesus-etapen i løbets sidste uge.[4] Han blev midlertidigt udelukket med øjeblikket virkning af Union Cycliste Internationale (UCI)[4] Det blev annonceret 8. august, at analysen af B-prøverne fra disse kontroller bekræftede de oprindelige resultater, hvilket gjorde det sandsynligt, at Di Luca ville blive frataget nogen eller alle sine resultater fra løbet.[68][69] L.P.R. Brakes-Farnese Vini fyrede ham 13. august.[70] Di Luca fastholdt til at starte med sin uskyld, og udtalte, at laboratoriet, der havde håndteret hans prøver, konspirerede mod ham.[71][72] En periode med juridisk tovtrækkeri mellem Di Luca og Italiens Olympiske Komité (CONI) fulgte. CONI anmodede deres anti-dopingsystem (TNA) om at suspendere Di Luca i tre år – mens to år er den normale udelukkelsesperiode,[73] krævede CONI et tredje år for tilbagefald, stammende fra Di Lucas tidligere dopingskandale to år tidligere. Han blev tildelt en to-årig udelukkelse med tilbagevirkende kraft fra juli 2009, og han indikerede, at han ville appellere dommen til Court of Arbitration for Sport.[74] I oktober 2010 fjernede CONI Di Lucas karantæne, idet han havde samarbejdet med flere igangværende doping-efterforskninger, selvom hans resultater blev fjernet fra de officielle historiebøger.[75] Han underskrev en kontrakt med Team Katusha 10. januar 2011, og antydede, at han ville vende tilbage til Giroen i 2011 for at støtte Katusha-kaptajnen Joaquim Rodríguez.[76]

Fem dage før starten på Giro d'Italia 2010, blev vinderen af tredjepladsen fra 2009, Pellizotti, fældet af UCI's biologiske pas på grund af unormale blodværdier. Han blev fjernet fra holdets startliste til Giroen og midlertidigt udelukket.[77] UCI bad CONI åbne en disciplinærsag mod ham,[78] der dog ikke fik noget resultat før 2010-sæsonen var slut. TNA rensede ham for anklagerne 21. oktober og erklærede, at han frit kunne køre cykelløb. På det tidspunkt havde Liquigas-holdet en intention om at give ham en kontrakt.[79] I januar 2011 besluttede UCI at appellere hans sag til CAS.[80] Høringen blev afholdt i marts, og Pellizotti bad om en hurtig afgørelse, da han havde planer om at køre for Movistar Team i Tirreno-Adriatico 2011, hvis han blev frikendt. Retten nåede en afgørelse efter fem dage, og valgte at følge UCI's appel og give Pellizotti en to-årig karantæne, samtidig med at de fratog ham alle hans resultater fra Giroen og Tour de France 2009.[81] Efterfølgende annoncerede Pellizotti, at han ville stoppe med cykling.[82]

Trøjernes fordeling gennem løbet

[redigér | rediger kildetekst]

Under Giro d'Italia 2009 blev der uddelt fire trøjer. Til det samlede klassement, der udregnes ved at lægge hver rytters sluttid på hver etape sammen, og indregne tidsbonusser til de tre første på etapen på landevejsetaperne. Den førende rytter modtog en lyserød trøje. Dette klassement anses som det vigtigste i Giroen, og vinderen erklæres vinder af Giroen.[32]

Derudover var der en pointkonkurrence, hvor den førende rytter bar en lilla trøje. I pointkonkurrencen fik rytterne point for at slutte i top-15 på en etape. Etapesejren gav 25 point, andenpladsen 20, tredjepladsen 16, fjerdepladsen 14, femtepladsen 12, sjettepladsen 10 og derefter et point færre for hver placering til femtepladsen, der gav ét point. Derudover kunne der optjenes point i indlagte pointspurter.[32]

Desuden var der en bjergkonkurrence, der gav den førende rytter en grøn trøje. I bjergkonkurrencen gav det point, når en rytter nåede toppen af en stigning før andre ryttere. Hver stigning var kategoriseret som en første, anden eller tredje kategori, hvor de højere kategoriserede stigninger gav flere point. Giroens højeste punkt (kaldet Cima Coppi), der i 2009 var Sestrière på 10. etape,[83] gav flere point en de andre stigninger i første kategori.[32]

Den fjerde trøje repræsenterede ungdomskonkurrencen, der gav en hvid trøje. Denne stilling afgjordes på samme måde som det samlede klassement, men kun ryttere førdt efter 1. januar 1984 var kvalificerede til konkurrencen.[32]

Der var også to konkurrencer for hold. Den første var Trofeo Fast Team. I dette klassement blev de tre bedste ryttere på hvert holds tider lagt sammen; det førende hold var det hold med den laveste samlede tid. The Trofeo Super Team var en hold-pointkonkurrence, hvor de 20 bedst placerede ryttere på hver etape tjente point (20 for førstepladsen, 19 for andenpladsen og så fremdeles, indtil 20. pladsen der gav et enkelt point) til deres hold.[32]

Rækkerne i den følgende tabel svarer til de trøjer, der blev uddelt efter etapens afslutning.

Etape Vinder Samlet stilling
 Pointkonkurrencen
 Bjergkonkurrencen
 Ungdomskonkurrencen
1 Team Columbia-High Road Mark Cavendish Ikke uddelt Ikke uddelt Mark Cavendish
2 Alessandro Petacchi Alessandro Petacchi David García
3 Alessandro Petacchi Alessandro Petacchi Mauro Facci Tyler Farrar
4 Stefano Garzelli[33] Thomas Lövkvist Danilo Di Luca Thomas Lövkvist
5 Denis Mensjov Danilo Di Luca
6 Michele Scarponi Danilo Di Luca
7 Edvald Boasson Hagen
8 Kanstantsin Siutsou
9 Mark Cavendish
10 Danilo Di Luca Stefano Garzelli
11 Mark Cavendish
12 Denis Mensjov Denis Mensjov
13 Mark Cavendish
14 Simon Gerrans
15 Leonardo Bertagnolli
16 Carlos Sastre Kevin Seeldraeyers
17 Franco Pellizotti
18 Michele Scarponi
19 Carlos Sastre
20 Philippe Gilbert
21 Ignatas Konovalovas
Slutstilling Denis Mensjov Danilo Di Luca
Denis Mensjov 		Stefano Garzelli Kevin Seeldraeyers

Slutstillinger

[redigér | rediger kildetekst]
Legend
  En lyserød trøje   Angiver vinderen af klassementet[84]   En grøn trøje   Angiver vinderen af bjergkonkurrencen[85]
  En lilla trøje   Angiver vinderen af pointkonkurrencen[86]   A white jersey   Angiver vinderen af ungdomskonkurrencen[87]

Sekundære klassementer

[redigér | rediger kildetekst]

Ud over de primære klassementer, indeholdt Giroen også andre, mindre kendte klassementer, hvor de førende ryttere ikke modtog en speciel trøje. Disse klassementer var baseret på point optjent gennem løbets tre uger.[32][67] Alle de normale etaper havde en indlagt spurt, Traguardo Volante, eller T.V. Traguardo Volante gav bonussekunder til den samlede stilling og point til pointkonkurrencen, men også point til T.V.-klassementet. Denne præmie var under tidligere udgaver af Giroen kendt som "Intergiro" og "Expo Milano 2015"-klassementet.[32] Den blev vundet af italieneren Giovanni Visconti fra ISD.[67]

Blandt andre præmier kan nævnes angrebskonkurrencen, der var en blanding af point opnået for placeringer ved indlagte spurter, stigninger og etapeafslutninger. Bjergkonkurrencens vinder Stefano Garzelli vandt denne kategori.[32][67] Azzurri d'Italia-klassementet var baseret på den rækkefølge, rytterne kom i mål på, men der blev kun givet point til de tre bedste på hver etape. Denne konkurrence blev vundet af Danilo Di Luca, der også vandt den normale pointkonkurrence.[32][67] Derudover var der Trofeo Fuga Cervelo, der blev givet til ryttere, der deltog i udbrud. Hver rytter i et udbrud, der bestod af 10 eller færre ryttere, fik et point for hver kilometer, udbruddet holdt. Quick Steps Mauro Facci vandt denne konkurrence.[32][67] Holdene blev givet strafpoint for mindre tekniske overtrædelser. Silence-Lotto og Quick Step var de bedste til at undgå straffe, og de delte dermed sejren i Fair Play-klassementet.[32][67]

Verdensrangeringspoint

[redigér | rediger kildetekst]

Giroen var en af de 24 begivenheder fordelt på sæsonen, der gav point til UCI-verdensrangeringen 2009. Der blev givet point til de tyve bedste i klassementet, og til de fem bedste på hver etape.[90]

Point optjent i Giro d'Italia[91]
Navn Hold Point
Rusland Mensjov, DenisDenis Mensjov (RUS) Rabobank 218
Italien Di Luca, DaniloDanilo Di Luca (ITA) L.P.R. Brakes-Farnese Vini 186
Italien Pellizotti, FrancoFranco Pellizotti (ITA) Liquigas 138
Spanien Sastre, CarlosCarlos Sastre (ESP) Cervélo TestTeam 124
Italien Basso, IvanIvan Basso (ITA) Liquigas 86
Italien Garzelli, StefanoStefano Garzelli (ITA) Acqua & Sapone-Caffè Mokambo 85
USA Leipheimer, LeviLevi Leipheimer (USA) Astana Pro Team 79
Storbritannien Cavendish, MarkMark Cavendish (GBR) Team Columbia-High Road 56
Australien Rogers, MichaelMichael Rogers (AUS) Team Columbia-High Road 54
Top ti fra den individuelle stilling efter Giro d'Italia[92]
Rang. Tidl. Navn Hold Point
1 — Rusland Mensjov, DenisDenis Mensjov (RUS) Rabobank 218
2 5 Australien Davis, AllanAllan Davis (AUS) Quick Step 205
3 1 Tyskland Haussler, HeinrichHeinrich Haussler (GER) Cervélo TestTeam 197
4 2 Italien Rebellin, DavideDavide Rebellin (ITA) Diquigiovanni-Androni 194
5 3 Spanien Valverde, AlejandroAlejandro Valverde (ESP) Caisse d'Epargne 188
6 4 Spanien Contador, AlbertoAlberto Contador (ESP) Astana Pro Team 188
7 127 Italien Di Luca, DaniloDanilo Di Luca (ITA) L.P.R. Brakes-Farnese Vini 188
8 6 Belgien Gilbert, PhilippePhilippe Gilbert (BEL) Silence-Lotto 187
9 27 Italien Garzelli, StefanoStefano Garzelli (ITA) Acqua & Sapone-Caffè Mokambo 170
10 7 Spanien Sanchez, Luis LeonLuis León Sánchez (ESP) Caisse d'Epargne 169

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "Stages" (italiensk). Gazzetta.it. Hentet 2009-03-18.
  2. ^ a b c Gregor Brown. "A century after Ganna". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-27.
  3. ^ Brendan Gallagher (2009-05-31). "Denis Menchov wins Giro d'Italia". The Daily Telegraph. London. Hentet 2009-06-03.
  4. ^ a b c Cyclingnews (2009-07-22). "Di Luca positive for CERA in Giro". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-07-22.
  5. ^ "Franco Pellizotti found guilty of doping". ESPN.com. ESPN Internet Ventures. Associated Press. 2011-03-08. Hentet 2011-03-12.
  6. ^ Stephen Farrand (2009-01-28). "Barloworld left off first Giro d'Italia team list". Cycling Weekly. Hentet 2009-08-28.
  7. ^ "Fuji not invited to Giro d'Italia". BikeRadar.com. Future Publishing Limited. AFP. 2009-01-29. Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 2009-08-27.
  8. ^ "Giro Invites Fuji-Servetto, Xacobeo Galicia". Road Bike Action Magazine. Hi-Torque Publications, Inc. 2009-04-23. Arkiveret fra originalen 6. marts 2012. Hentet 2010-02-06.
  9. ^ "The teams" (italiensk). La Gazzetta dello Sport. Hentet 2009-10-10.
  10. ^ "Start list". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. Hentet 2009-10-07.
  11. ^ a b "Contador opts to miss 2009 Giro". BBC.co.uk. BBC. 2008-10-28. Hentet 2009-03-10.
  12. ^ Stephen Farrand (2008-10-13). "Lance Armstrong to ride 2009 Giro d'Italia". CyclingWeekly.co.uk. Arkiveret fra originalen 15. februar 2009. Hentet 2009-03-10.
  13. ^ Associated Press (2009-04-16). "Lance Armstrong confirmed for Giro despite surgery". USA Today. Gannett Company. Hentet 2009-10-07.
  14. ^ Bike Radar & AFP (2008-12-10). "Cadel Evans racing the 2009 Giro". BikeRadar.com. Future Publishing Limited. Arkiveret fra originalen 12. juli 2015. Hentet 2009-03-10.
  15. ^ a b Cyclingnews.com (2008-12-12). "Cadel Evans won't race the 2009 Giro d'Italia". BikeRadar.com. Future Publishing Limited. Arkiveret fra originalen 14. marts 2009. Hentet 2009-03-10.
  16. ^ Greg Johnson (2009-05-07). "Rating the riders in Italy". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-27.
  17. ^ a b c d Gregor Brown (2008-12-14). "Giro d'Italia celebrates 100 years with bella route". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-27.
  18. ^ Gregor Brown (2009-05-01). "Garzelli tips Leipheimer for Giro". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-27.
  19. ^ Juliet Macur (2009-05-09). "Leipheimer Is Poised to Break Away in the Giro d'Italia". New York Times. New York Times Company. Hentet 2009-10-11.
  20. ^ Andrew Dampf (2009-05-11). "Low-Key Levi Leipheimer Is a Contender at Giro". Associated Press. Arkiveret fra originalen 11. juli 2015. Hentet 2010-12-15.
  21. ^ "Armstrong likes Giro route, calls Basso favorite". VeloNews. Competitor Group, Inc. Agence France-Presse. 2008-12-13. Arkiveret fra originalen 23. juni 2014. Hentet 2009-10-11.
  22. ^ "Armstrong rides, but Ivan Basso is Giro d'Italia favorite". USA Today. Gannett Company. 2009-05-08. Hentet 2009-10-11.
  23. ^ "Bertagnolli shrugs off heat to win Giro stage". Australian Broadcasting Corporation. Reuters. 2009-05-24. Hentet 2009-10-11.
  24. ^ Chris Graetz (2009-05-08). "92nd Giro d'Italia – The Sprinters Preview". Daily Peloton. Arkiveret fra originalen 23. juni 2014. Hentet 2009-10-11.
  25. ^ Mark Meadows (2009-03-24). "Giro d'Italia can shine without Lance Armstrong – federation". Reuters. Hentet 2009-10-31. (Webside ikke længere tilgængelig)
  26. ^ John MacLeary (2009-05-19). "Giro d'Italia: Danilo di Luca retains lead after winning Fausto Coppi's stage". The Daily Telegraph. London. Hentet 2009-10-09.
  27. ^ En Reuters-rapport fortalte, at radiokommunikationen måske ikke var tilgængelig på hel etapen, men en rapport fra Cycling News gav i stedet skylden til et 'sammenstød mellem italienske og franske frekvenser'. "Giro d'Italia – Organisers re-arrange Giro stage". Yahoo! Sport. Reuters. 2009-04-08. Hentet 2009-04-09.  (Webside ikke længere tilgængelig); Les Clarke (2009-05-06). "Giro's key battlegrounds". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2010-02-21.
  28. ^ Les Clarke (2009-05-06). "Giro's key battlegrounds". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2010-02-21.
  29. ^ Daniel Benson (2009-05-20). "Giro loses its top". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-10-31.
  30. ^ "Stage 10 – Tuesday, May 19: Cuneo – Pinerolo, 262 km". Cycling News. Future Publishing Limited. 2009-05-09. Hentet 2009-10-31.
  31. ^ Steve Schlanger and Todd Gogulski (commentators) (2009-05-25). Giro d'Italia: Stage 16 (Television production). Cagli, Italy: Universal Sports. {{cite AV media}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  32. ^ a b c d e f g h i j k l Laura Weislo (2008-05-13). "Giro d'Italia classifications demystified". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-27.
  33. ^ a b Di Luca sluttede først, men etapen blev senere givet til Garzelli
  34. ^ a b c d e Mens Danilo Di Lucas resultater er blevet fjernet og andre ryttere har taget hans placeringer, er det ikke klart, om andre ryttere er blevet rykket op til Franco Pellizottis placeringer.
  35. ^ a b Anthony Tan (2009-05-09). "A tale of two teams, as Columbia puts Cavendish in pink". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-09.
  36. ^ "Around Italy in 21 stages". The Florentine. 2009-05-21. Arkiveret fra originalen 27. april 2012. Hentet 2009-10-11.
  37. ^ Anthony Tan (2009-05-10). ""Lazy" Cavendish learns the hard way, but keeps maglia rosa". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-10.
  38. ^ Anthony Tan (2009-05-11). "Silenzio! Oh Ale-Jet, how good can you get?". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-26.
  39. ^ Anthony Tan (2009-05-17). "Cavendish wins a stage left wanting". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-18.
  40. ^ Anthony Tan (2009-05-20). "Cavendish "floats" to second sprint win". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-20.
  41. ^ Anthony Tan (2009-05-22). "By far the fastest in Firenze: A hat-trick for Cav". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-22.
  42. ^ Anthony Tan (2009-05-15). "Boasson Hagen the big boss of Chiavenna And set to move out of Hushovd's shadow". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-18.
  43. ^ Anthony Tan (2009-05-16). "Do what we may: Columbia has another gem in Siutsou". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-18.
  44. ^ a b c Anthony Tan (2009-05-09). "Di Luca still the cold-blooded killer". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-09.
  45. ^ Anthony Tan (2009-05-13). "Six firm favourites". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-18.
  46. ^ Anthony Tan (2009-05-21). "Russian juggernaut's pedals pound their way to pink". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-21.
  47. ^ a b c Anthony Tan (2009-05-25). ""I came here for a fight": Sastre launches bid for victory". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-25.
  48. ^ a b Anthony Tan (2009-05-27). "Menchov tightens grip on pink – but still room for a crisis or two". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-27.
  49. ^ a b Anthony Tan (2009-05-30). "Stylish Classics rider profits on Classics-style finish". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-30.
  50. ^ a b c Anthony Tan (2009-05-31). "From Russia to Roma, with love: Menchov falls for maglia rosa". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-31.
  51. ^ Andrew Hood (2009-05-16). "Horrillo in medically induced coma after crash catapults him into ravine". Cycling News. Future Publishing Limited. Arkiveret fra originalen 9. juni 2009. Hentet 2009-10-10.
  52. ^ Reed Albergotti (2009-05-19). "Mining the Clues of a Near-Fatal Cycling Descent". Wall Street Journal. Dow Jones & Company. Hentet 2009-10-10.
  53. ^ Susan Westemeyer (2009-06-22). "Horrillo set to leave hospital". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-10-10.
  54. ^ Cycling News (2010-01-08). "Horrillo decides to retire". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2010-02-05.
  55. ^ Stephen Farrand (2009-05-17). "Milan riders' protest: Justified or a farce?". Cycling Weekly. Hentet 2009-10-10.
  56. ^ a b c Eurosport (2009-05-17). "Giro d'Italia – Cavendish wins farcical stage". Yahoo! Sports. Arkiveret fra originalen 23. maj 2009. Hentet 2009-10-10.
  57. ^ Associated Press (2009-05-17). "Armstrong, leader Di Luca spark protest". ESPN. Hentet 2009-10-10.
  58. ^ Mark Meadows (2009-05-17). "Giro stage turns into farce after rider protest". Fairfax New Zealand. Hentet 2009-10-10.
  59. ^ Juliet Macur (2009-05-19). "Armstrong Apologizes to Fans for Cyclists' Protest at Giro d'Italia". New York Times. New York Times Company. Hentet 2009-10-10.
  60. ^ Andrew Hood (2009-05-19). "Armstrong defends rider protest". VeloNews. Competitor Group, Inc. Arkiveret fra originalen 24. juni 2014. Hentet 2009-10-10.
  61. ^ Anthony Tan (2009-05-19). "Leave no stone unturned: Di Luca più forte (the strongest) in Pinerolo". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-29.
  62. ^ Anthony Tan (2009-05-29). "Menchov a certain winner as Sastre erupts on Vesuvio". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-29.
  63. ^ Anthony Tan (2009-05-14). "Confession leads to absolution: Scarponi repays the faith". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-18.
  64. ^ Anthony Tan (2009-05-28). "Scarponi adds another as GC fav's lay low before Vesuvio". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-28.
  65. ^ Anthony Tan (2009-05-23). "A strong sense of déjà-vu: 10 months on, Gerrans wins big again in Italia". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-24.
  66. ^ Anthony Tan (2009-05-24). "Serramenti's Bertagnolli defies the laws of the land". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-05-24.
  67. ^ a b c d e f g Staff (2009-05-31). "92nd Giro d'Italia – Stage 21 Final Classification & Photos". Daily Peloton. Arkiveret fra originalen 24. juni 2014. Hentet 2009-08-27.
  68. ^ "Italian Di Luca's positive CERA test confirmed". Reuters. 2009-08-08. Hentet 2009-08-08. (Webside ikke længere tilgængelig)
  69. ^ Andrew Hood (2009-07-23). "Disdain for Di Luca at Tour". VeloNews. Competitor Group, Inc. Arkiveret fra originalen 5. august 2009. Hentet 2009-11-09.
  70. ^ Susan Westemeyer (2009-08-13). "LPR Brakes fires Di Luca over doping charges". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-10-10.
  71. ^ "Di Luca says will clear his name after positive test". Reuters. Reuters. 2009-08-26. Arkiveret fra originalen 1. februar 2013. Hentet 2010-02-05.
  72. ^ Les Clarke (2009-08-27). "Di Luca claims conspiracy in doping positive". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-27.
  73. ^ "Pa. cyclist who testified against Landis to plead". SI.com. Time Inc. 2010-02-17. Hentet 2010-03-05.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  74. ^ Maurizio Galdi (2010-02-01). "Di Luca given two-year suspension for Giro CERA doping". La Gazzetta dello Sport. RCS Sport. Arkiveret fra originalen 6. februar 2010. Hentet 2010-03-05.
  75. ^ Cycling News (2010-10-15). "Di Luca free to race after CONI reduce ban". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2010-12-06.
  76. ^ Cycling News (2011-01-10). "Di Luca set to ride for free with one year Katusha deal". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2011-01-10.
  77. ^ Gregor Brown (2010-05-03). "Pellizotti out of the Giro due to biological passport findings". Cycling Weekly.co.uk. IPC Media Limited. Hentet 2011-03-12.
  78. ^ "Press Release - Commencement of disciplinary proceedings on the basis of the biological passport". UCI.ch. Union Cycliste Internationale. 2010-05-03. Hentet 2011-03-12.
  79. ^ Jean-François Quénet (2010-10-21). "Franco Pellizotti cleared to race". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2011-03-12.
  80. ^ "UCI appeals Pellizotti's doping case to CAS". USA Today. Gannett Company. Associated Press. 2011-01-12. Hentet 2011-03-12.
  81. ^ Cycling News (2011-03-08). "Pellizotti banned for two years by the Court of Arbitration for Sport". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2011-03-12.
  82. ^ Cycling News (2011-03-09). ""Disappointed" Pellizotti says he's quitting cycling". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2011-03-12.
  83. ^ Laura Weislo (2009-05-19). "Complete live report". Cycling News. Future Publishing Limited. Hentet 2009-08-26. The climb of Sestrière offers an additional prize for Garzelli as it's the "Cima Coppi" – the highest peak of the Giro d'Italia.
  84. ^ "Classifica generale – General classification". La Gazzetta dello Sport (italiensk). Hentet 2009-08-27.
  85. ^ "Classifica GPM Generale – Mountains classification". La Gazzetta dello Sport (italiensk). Hentet 2009-08-28.
  86. ^ "Classifica a punti generale – Points classification". La Gazzetta dello Sport (italiensk). Hentet 2009-08-28.
  87. ^ "Classifica Generale Giovani – Young rider classification". La Gazzetta dello Sport (italiensk). Hentet 2009-08-28.
  88. ^ Danilo Di Luca blev fjernet fra dette resultat, og ingen anden blev tildelt andenpladsen
  89. ^ Di Luca vandt oprindeligt pointkonkurrencen. Mens Mensjov blev eklæret vinder, blev der ikke tilføjet nogen ny rytter til top ti
  90. ^ "Points scale – UCI World Ranking". Union Cycliste Internationale. Hentet 2009-10-09.
  91. ^ "2009 UCI World Ranking Detailed Gained Points". Union Cycliste Internationale. 2009-09-21. Hentet 2009-10-09.
  92. ^ "UCI World Ranking on 01.06.2009". Union Cycliste Internationale. 2009-06-01. Hentet 2009-10-09.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Giro_d%27Italia_2009&oldid=11858724"