Hvidplettet lungeurt

Hvidplettet lungeurt
Hvidplettet lungeurt
	Hvidplettet lungeurt (Pulmonaria officinalis)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Boraginales (Rublad-ordenen)
Familie	Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt	Pulmonaria
	Hjælp til læsning af taksobokse

Hvidplettet lungeurt (Pulmonaria officinalis), også betegnet som ægte lungeurt, er en planteart i Rublad-familien (Boraginaceae). Den er udbredt over hele Europa, undtagen Norge og Storbritannien.

Beskrivelse

Hvidplettet lungeurt er en 10-30 cm høj er en flerårig urteagtig plante, der i Danmark vokser almindeligt på muldbund i skove. Hvidplettet Lungeurt danner en roset af grundstillede, æg- til hjerteformede blade. Både disse og de spredtstillede, elliptiske stængelblade er ensfarvet grønne (eller undertiden svagt plettede) og blødhårede blade og med hel rand. Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne er samlet i endestillede stande med nogle få, tragtformede, først rødlige og senere blåviolette kroner. Delfrugterne har olierigt vedhæng.

Rodnettet består af krybende jordstængler, som bærer tykke trævlerødder. Lungeurt er spiselig og kan også bruges i te som et slimløsende og lindrende middel ved hoste. Blomsterne er fine at bruge både i salatskålen og som pynt på kager og desserter.

Lungeurt er sjælden ude i naturen. Arten er sjælden i Danmark.

Forekomst

Pulmonaria officinalis er udbredt i store dele af Europa: vestlig til Ardennerne, nordlig til Holland, Danmark og Svealand. Den forekommer ikke i Norge. Mod øst til midten af Rusland og Kaukasus, mod syd forekommer den til den nordlige del Balkanhalvøen og til Midtitalien.

Hvidplettet lungeurt vokser i urterige Løvskove, i blandede bøgeskove og i bjergene indtil en højde af ca. 1300 meter. I Sydeuropa er den mere almindelig end i Nordeuropa. Den blomstrer bedst på en næringsrig, kalkrig, leret jord. Den er en karakterart i Fagetalia sylvaticae.

Taxonomi og navngivelse

Navnet Pulmonaria kommer fra latin pulmo = Lunge og blev første gang anvendt af Leonhart Fuchs. Hvidplettet lungeurt er siden middelalderen blevet anvendt mod lungelidelser. Hildegard von Bingen kaldte den lungerod.

Den første som offentliggjorde Pulmonaria officinalis var Carl von Linné. Synonymet fra Pulmonaria officinalis er: Pulmonaria konradii, Pulmonaria maculosa, Pulmonaria tridentina, Pulmonaria officinalis subsp. maculosa.

Indholdsstoffer

Hvidplettet lungeurt indeholder blandt andet kiselsyre, slim, overfladeaktive glykosider, garvesyre og store mængder af mineraler og virker derigennem hoste og betændelseshæmmende. Blomsterne indeholder et farvestof, der tilhører farvestofferne Anthocyaninerne – som ved ændring af syreindholdet veksler farve fra rød (sur) til blå (Base (kemi)|basisk).

Galleri

llustration
Plant of Pulmonaria officinalis
Flowers of Pulmonaria officinalis
Flowers of Pulmonaria officinalis
Flowers of Pulmonaria officinalis
Flowers of Pulmonaria officinalis
Typisk Løvblad fra hHidplettet lungeurt
Udsnit af blomstringsstanden
Snit gennem blomsten

Eksterne henvisninger

v d r Rødlistede danske karplanter
Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel
Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol
Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol
Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose
Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans
Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.