James Stillman Rockefeller
James Stillman Rockefeller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. juni 1902 Manhattan, New York, USA |
Død | 10. august 2004 (102 år) Greenwich, Connecticut, USA |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Far | William Goodsell Rockefeller |
Mor | Sarah Elizabeth Stillman |
Søskende | John Sterling Rockefeller, Godfrey Stillman Rockefeller, William Avery Rockfeller III |
Ægtefælle | Nancy Campbell Sherlock Carnegie (1925-1994) |
Børn | James Stillman Rockefeller, Jr., Nancy Sherlock Carnegie Rockefeller, Andrew Carnegie Rockefeller, Georgia Stillman Rockefeller |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Yale University |
Medlem af | Phi Beta Kappa |
Beskæftigelse | Roer, financier, forretningsperson |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1924 - mændenes otter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
James Stillman "Babe" Rockefeller (født 8. juni 1902 på Manhattan, New York, død 10. august 2004 Greenwich, Connecticut) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder og senere højtstående bankmand.
Rokarriere
[redigér | rediger kildetekst]Rockefeller roede for Bulldogs på Yale University.[1] Otteren fra Yale Bulldogs repræsenterede USA ved OL 1924 i Paris med en besætning bestående af Rockefeller, Leonard Carpenter, Howard Kingsbury, Al Lindley, John Miller, Fred Sheffield, Benjamin Spock, Al Wilson og styrmand Laurence "Chick" Stoddard. Der deltog i alt ti både i konkurrencen, hvor amerikanerne sikkert vandt deres heat. I finalen var de ligeledes overlegne og vandt med mere end femten sekunder foran Canada på andenpladsen, mens Italien blev nummer tre.[2]
Rockefeller var på et tidspunkt den olympiske guldvinder, der havde levet længst, idet han døde som 102-årig i 2004. Han blev dog overgået af vandpolospilleren Sándor Tarics, oprindeligt ungarer, senere amerikaner.[1]
Videre karriere
[redigér | rediger kildetekst]Han gik ind i bankverdenen efter sin eksamen på Yale og blev på et tidspunkt præsident for National City Bank (senere Citigroup) i New York. Han kom også til at sidde i en række bestyrelser for forskellige firmaer.[1]
Familie
[redigér | rediger kildetekst]James Rockefeller var en del af Rockefeller-familien som sønnesøn af William Rockefeller, Jr., en af grundlæggerne af Standard Oil (senere Esso og Exxon).[1]
OL-medaljer
[redigér | rediger kildetekst]- 1924: Guld i otter
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Babe Rockefeller, olympedia.org, hentet 19. april 2024
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 19. april 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- James Stillman Rockefellers profil på Olympics.com (engelsk)
- James Stillman Rockefellers profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- James Stillman Rockefellers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- James Stillman Rockefellers profil på Olympedia (engelsk)
- James Stillman Rockefellers profil på FISA (engelsk)
- James Stillman Rockefellers profil hos Find a Grave (engelsk)