Skellefte älv
| Skellefte älv | |
|---|---|
 Lejonströmsbron i Skellefteå | |
| Overblik | |
| Land | Sverige  |
| Geografi | |
| Udspring | Søen Ikesjaure 66°48′56″N 16°7′6″Ø / 66.81556°N 16.11833°Ø |
- højde | ca. 750 m.o.h. |
| Udmunding | Bottenbugten ved byen Skellefteå
64°42′23″N 21°9′13″Ø / 64.70639°N 21.15361°Ø 64°42′23″N 21°9′13″Ø / 64.70639°N 21.15361°Ø |
| Bifloder | fra venstre: Petikån, Bjurån, Klintforsån; fra højre: Malån, Finnforsån |
| Fysiske kendetegn | |
| Længde | 410 km |
| Middelvandføring | 157 m³/s |
| Afvandingsareal | 11.731 [1] km² |
| Afvandingsområde | Norrbottens län, Västerbottens län, Sverige |
 | |
Skellefte älv (eller Skellefteälven; pitesamisk Seldutiedno, umesamisk Syöldateiednuo) er en af de større floder i det nordlige Sverige. Den løber gennem Norrbottens- og Västerbottens län. Den har en samlet længde på 410 km og har sit udspring i søen Ikesjaure i den vestlige del af Lappland, løber gennem søerne Hornavan, Uddjaure og Storavan og munder ud i Bottenbugten ved byen Skellefteå.
Skellefte älvens vigtigste bifloder er Malån, Petikån, Finnforsån, Bjurån og Klintforsån.
Elven er grundigt reguleret til kraftproduktion, og de fleste vandkraftværkerne drives af af Skellefteå Kraft , bl.a. Grytfors (31 MW), Rengård (36 MW) og Båtfors (42 MW). Vattenfall driver tre større kraftværker ved Skellefte älv: Bastusel (siden 1972, 107 MW), Gallejaur (siden 1964, 219 MW), Vargfors (siden 1961, 120 MW).[2]
Eksterne kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut (SMHI) - Län och huvudavrinningsområden i Sverige
- ^ Vattenfall - Skellefte älv
|  | |
Kilde: SMHI's Sveriges vattendrag | ||
