Wikipedia:Ugens artikel/2019
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023 – 2024
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2019
Nordsøolie er en samlet betegnelse for forekomster af kulbrinter (olie og gas) under Nordsøens bund. De første oliefelter i Nordsøen blev opdaget i begyndelsen af 1960'erne, og siden da har alle lande rundt om Nordsøen iværksat indvinding af de værdifulde råstoffer. Produktionen af olie toppede i 1999 med en dagsproduktion på over 1 mio m3, mens dagsproduktionen af gas nogle år senere nåede tæt på 1 mia m3. Siden da har produktionen været jævnt aftagende.
Nordsøens olie- og gasfelter udgør på verdensplan de største fund af kulbrinter siden anden verdenskrig. Dog ville Nordsøens reserver kun kunne dække verdens samlede forbrug i tre år. Nordsøen rummer størstedelen af Europas olie- og gasreserver og hører blandt de største producenter af olie uden for OPEC.
Nordsøolien har haft afgørende betydning for nationaløkonomi, energiforsyning og beskæftigelse i de berørte lande. Dette gælder især Norge og Storbritannien, men også Nederlandene og Danmark og i mindre grad Tyskland har nydt godt af forekomsterne.
I januar 2015 var Nordsøen verdens mest aktive område mht. offshore-boringer med 173 aktive borerigge. I maj 2016 havde faldende oliepriser efterhånden gjort kulbrinteindvinding i Nordsøen til en økonomisk anstrengt forretning. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 31. december 2018 til 6. januar 2019
Uge 2, 2019
ELDO var en tidlig europæisk rumforskningsorganisation; forkortelsen står for European Launcher Development Organisation. ELDO blev oprettet den 29. marts 1962, men den formelle aftale var først på plads i 1964. Der var seks europæiske medlemslande: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Storbritannien og Vesttyskland samt Australien.
Formålet var at bygge en europæisk løfteraket, ELDO-A. Storbritannien skulle bygge Blue Streak-førstetrinnet, Frankrig Coralie-andettrinnet og Vesttyskland Astris-tredjetrinnet. Satellitterne skulle udvikles i Belgien og Italien, mens Holland skulle tage sig af telemetri og fjernkontrol. Raketten skulle affyres fra Woomera i Australien.
ELDO-A, senere omdøbt til Europa-1, skulle være 31,7 m lang og veje mere end 110 tons. Det var planen, at man i 1966 skulle være i stand til at sende 1.000-1.200 kg i kredsløb 500 km over Jordens overflade. Afprøvningen af første trin gik godt, men tidsplanen skred, og i 1966 blev det besluttet, at man i stedet skulle bygge en fire-trins raket, der kunne sende satellitter i geostationært kredsløb. De skulle opsendes fra Kourou i Fransk Guyana
En serie mislykkede affyringer medførte, at Storbritannien og Italien forlod organisationen i 1969, og man opgav Europa-1 i 1970. I stedet begyndte man at udvikle Europa-2. Der blev kun foretaget en mislykket affyring den 5. november 1971, hvorefter også dette projekt blev opgivet. Et mere ambitiøst projekt, Europa-3, blev sat i gang, men blev aldrig realiseret. Det første trin kom til at danne grundlaget for den senere succesfulde Ariane-løfteraket.
I 1975 blev ELDO en del af ESA. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 7. januar 2019 til 13. januar 2019
Uge 3, 2019
Conwy Castle er en middelalderfæstning i Conwy på nordkysten af Wales. Den blev bygget af Edvard 1. under hans erobring af Wales mellem 1283 og 1289. Fæstningen blev bygget som en del af større projekt med en mur omkring Conwy, og de samlede udgifter til forsvarsværkerne var omkring £15.000, en enorm sum. Over de næste århundreder spillede slottet en vigtig rolle i flere krige. Det modstod belejringen af Madog ap Llywelyn i vinteren 1294–95, fungerede som midlertidigt tilfulgtssted for Richard 2. i 1399 og blev okkuperet i adskillige måneder af soldater, som var loyale mod Owain Glyndŵr i 1401 under det walisiske oprør.
Efter udbruddet af den engelske borgerkrig i 1642 blev slottet brugt af soldater, der var loyale mod Charles 1. De overgav sig i 1646 til rundhovedernes hær. I kølvandet blev fæstningen delvis ødelagt af rundhovederne for at forebygge brugen af den i et eventuelt oprør og blev ødelagt fuldstændigt i 1665, da alt jern og bly blev fjernet og solgt. Conwy Castle blev et yndet motiv for malere i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Besøgstallet voksede og begyndende restaurering blev udført i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1900-tallet blev ruinen forvaltet af Cadw som en turistattraktion.
UNESCO har optaget Conwy Castle på Verdensarvslisten. Den rektangulære borg er bygget af lokale og importerede sten og fylder højderyggen ud til kysten, hvor den oprindeligt lå ud til et vigtigt overgangssted over floden Conwy. Den er opdelt i en indre og en ydre borggård, der bliver forsvaret af otte store tårne og to forborge med en lønport, der fører ned til floden, så slottet kan få nye forsyninger fra søsiden. På borgen er bevaret de tidligst overlevende machicoulis af sten i Storbritannien. I tråd med andre edvardianske slotte i det nordlige Wales har Conwys arkitektur tætte forbindelser til dem, der findes i Kongedømmet Sardinien fra samme periode, formentlig som følge af arkitekten James af Saint Georges sardiske afstamning. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 14. januar 2019 til 20. januar 2019
Uge 4, 2019
Borgerforslag er en dansk forsøgsordning der indebærer at borgere med stemmeret til Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget. Et forslag kan fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget, såfremt det får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage fra offentliggørelsen. Ordningen vil blive evalueret i folketingsåret 2019-20.
Ordningen fungerer ved, at mindst fire personer indsender et forslag til Folketingets Administration, som gennemlæser det og offentliggør det, hvis det overholder visse regler. Herefter kan borgerne tilkendegive, om de støtter forslaget. Ordningen fungerer primært gennem hjemmesiden borgerforslag.dk, men det er også muligt at sende en fysisk formular til Folketingets Administration.
Ordningen blev etableret af syv ud af ni af Folketingets partier ved en folketingsbeslutning i 2016 med henblik på at styrke borgerinddragelse, dog er den også blevet kritiseret, blandt andet for at være overflødig i et repræsentativt demokrati eller for primært at være brugbar for interesseorganisationer der allerede har indflydelse på den politiske proces. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 21. januar 2019 til 27. januar 2019
Uge 5, 2019
Portræt af Adele Bloch-Bauer I er et maleri fra 1907 af Gustav Klimt og det første af to portrætter, Klimt malede af Bloch-Bauer. Maleriet er 138×138 cm, og det bliver omtalt som det endelige og mest repræsentative af værkerne fra hans gyldne periode.
Adele Bloch-Bauer (1881–1925) var et vehavende medlem af Wiens borgerskab, mæcen for og nær ven af Gustav Klimt. Portrættet blev malet i Wien og blev bestilt af Adeles mand, Ferdinand Bloch-Bauer.
Maleriet har ført en omskiftelig tilværelse, idet Adele Bloch-Bauer bad sin mand om at testamentere det til det Østrigske Nationalgalleri efter hans død. Imidlertid måtte han flygte efter Nazi-Tysklands annektering af Østrig i 1938, og hans store kunstsamling, heriblandt Klimt-maleriet, blev tilbage. Besættelsesmagten solgte det derpå til det Østrigske Nationalgalleri, hvor det befandt sig ved Ferdinand Bloch-Bauer død i 1945. I sit testamente udpegede han blandt andet niecen Maria Altmann som arving, men de østrigske myndigheder ville ikke udlevere portrættet. Der måtte en retssag til, før Altmann i 2000 blev anerkendt som ejer af maleriet. I 2006 blev det solgt på auktion for en rekordsum på 135 millioner dollars og er nu udstillet på Neue Galleri i New York. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 28. januar 2019 til 3. februar 2019
Uge 6, 2019
Et raritetskabinet var en encyklopædisk samling af genstande, hvis egentlig katalogisering endnu ikke var fast defineret i renæssancen i Europa. Moderne terminologi ville katalogisere dem under naturhistorie (nogle gange falske), geologi, etnografi, arkæologi, religiøse eller historiske relikvier, kunstgenstande (inklusive kabinetmalerier) og antikviteter.
"Kunstkammeret blev betragtet som et mikrokosmos eller teater for verden og et mindemuseum. Kunstkammeret viste på symbolsk vis ejerens kontrol over verden igennem den indendørs mikroskopiske genskabelse." Fra den engelske kong Karl 1.'s samling konkluderede Peter Thomas kortfattet "Kunstkabinettet selv var en form for propaganda" Bortset fra de mest berømte og bedst dokumenterede raritetskabinetter skabte medlemmer af købmandsklassen og tidlige udøvere af naturvidenskab i Europa flere samlinger, der var forløberne for moderne museer. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. februar 2019 til 10. februar 2019
Uge 7, 2019
Grøn omstilling er den danske betegnelse (lanceret i 2012) for alle de tiltag rundt om i verden - fra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat side - som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning. Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.
Som succeskriterie for grøn omstilling regnes for tiden en global temperaturstigning på maksimalt 2° C, som vedtaget af et stort antal lande på klimakonferencen i Paris i 2015. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden.
Da kuldioxid ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, vil vor tids høje koncentrationer medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet, medmindre der gøres noget. Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusind år. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. februar 2019 til 17. februar 2019
Uge 8, 2019
Citroën XM var en personbilsmodel bygget af den franske bilfabrikant Citroën mellem maj 1989 og oktober 2000. Combi coupéen ("Berline") blev bygget i Rennes, mens den i efteråret 1991 introducerede stationcarversion ("Break") blev bygget hos bilfabrikanten Heuliez. XM tilhørte enten den øvre mellemklasse eller luksusklassen (efter udtalelse fra den daværende Citroën-generaldirektør Xavier Karcher).
Den fra modellerne Citroën DS, GS og forgængeren CX kendte hydropneumatik blev videreudviklet til Hydractive til brug i XM, hvilket gjorde XM til den første seriefremstillede personbil med elektronisk styret undervogn.
Der blev produceret omkring 300.000 eksemplarer af XM. De franske præsidenter François Mitterrand og Jacques Chirac brugte begge Citroën XM som embedsbiler. Da den udgik af produktion, kom der ikke umiddelbart en efterfølger i dens klasse. Først i 2006 udsendte Citroën C6 i samme klasse. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. februar 2019 til 24. februar 2019
Uge 9, 2019
Slaget øst for Salomonøerne var et søslag, som blev udkæmpet 24.-25. august 1942 ud for Salomonøerne nordøst for Australien. Det var det tredje hangarskibsslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig, og det var det andet store slag, som blev udkæmpet mellem United States Navy og den kejserlige japanske flåde under slaget om Guadalcanal. Som i slaget i Koralhavet og slaget ved Midway kom skibene i de to flåder aldrig indenfor synsvidde af hinanden. I stedet blev alle angreb udført af fly fra hangarskibene eller fly fra flyvepladser i land.
Efter adskillige ødelæggende luftangreb trak begge sider sig tilbage fra kampområdet, uden at nogen af siderne havde opnået en klar sejr. På den anden side opnåede de vestallierede en klar taktisk og strategisk fordel, da de japanske tab var større og omfattede snesevis af fly og deres erfarne besætninger. Japanske forstærkninger til Guadalcanal blev forsinket og endte med at blive landsat med krigsskibe i stedet for transportskibe, hvilket gav de allierede mere tid til at forberede sig på den japanske modoffensiv og forhindre japanerne i at landsætte tungt artilleri, ammunition og andre forsyninger. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. februar 2019 til 3. marts 2019
Uge 10, 2019
Stråsø Plantage er et dansk naturområde, der ligger på Skovbjerg Bakkeø i Vestjylland. En del af plantagen hører til Natura 2000-område nr. 64. Plantagen er en af de største af sin slags i Danmark med et areal på 3.300 hektar. Området er ejet af den danske stat og administreres under Naturstyrelsen fra Klosterhede Statsskovdistrikt. En stor del af plantagen, primært hedeområder, er fredet. Stråsø Plantage og Vind Hede blev i 2018 udpeget som en del af Danmarks Naturkanon.
Plantagen ligger i tre kommuner: Holstebro (ca. 40 %), Herning (ca. 40 %) og Ringkøbing-Skjern Kommuner (ca. 20 %).
I Stråsø Plantage findes man så forskellige naturtyper som kulturskov, naturskov, hede med indlandsklit, mose, eng og dyrket agerjord(Læs mere..)
Uge 11, 2019
Hundredårskrigen var en serie konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England, og huset Valois, herskere af Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone. Hver side trak mange allierede med ind i krigen. Det er en af de største og vigtigste konflikter i middelalderens Europa, hvor fem generationer af konger fra to rivaliserende dynastier kæmpede om tronen til det største kongerige i Vesteuropa. Krigen markerede både højdepunktet af ridderlighed og nedgang og udviklede stærke nationale identiteter i begge lande.
Efter den Normanniske erobring af England var Englands konge vasal under den franske konge for rigets besiddelser i Frankrig. De franske konger bestræbte sig over århundrederne på at reducere disse besiddelser til kun området Gascogne var på engelske hænder. Truslen om at konfiskere det hertugdømme havde været en del af fransk politik for at måle den voksende engelske magt, særligt når englænderne var i krig med Kongeriget Skotland, der var allieret med Frankrig.
Via sin moder, Isabella af Frankrig, var Edvard 3. af England barnebarn af Philip 4. af Frankrig og nevø til Karl 4. af Frankrig, den sidste konge i den første linje af huset Capet. I 1316 blev den saliske lov vedtaget, så kvinder ikke kunne arve den franske trone. Da Karl 4. døde i 1328, kunne Isabella ikke kræve den franske trone selv og måtte derfor lade den gå videre til sin søn. Franskmændene afviste det og fastholdt, at hun ikke kunne overføre en ret, som hun ikke selv havde, til sin søn. Omkring 1328-1337 havde England accepteret Valois' arvefølge til den franske trone, men Philip 6.'s indblanding i Edvard 3.'s krig mod Skotland tillod, at Edvard 3. kunne genvinde kravet om den franske trone. Flere store engelske sejre i krigen - særligt ved Crécy, Poitiers og Agincourt - øgede udsigterne til en ultimativ engelsk triumf. Kongeriget Frankrigs store ressourcer udelukkede dog en total britisk erobring. De vigtige franske sejre ved Patay (1429), Formigny (1450) og Castillon (1453) afsluttede konflikten i fransk favør, og England mistede endegyldigt størstedelen af sine områder på kontinentet. (Læs mere..)
Uge 12, 2019
Liberalisme er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution. Liberalismen tager udgangspunkt i et individualistisk menneskesyn og betoner menneskets frihed i forhold til staten.
Liberalisme er ikke noget entydigt begreb. Ofte skelnes mellem politisk liberalisme, som den engelske filosof John Locke anses for at have stået fadder til, og økonomisk liberalisme, som startede med den skotske økonom og filosof Adam Smith. Den økonomiske liberalisme betoner først og fremmest markedets frihed, mens den politiske liberalisme især interesserer sig for individets frihed og rettigheder. Op gennem historien er de to former for liberalisme ofte kommet i konflikt med hinanden - når der eksempelvis er blevet argumenteret for, at markedets frihed begrænser individets frihed.
I det hele taget har liberalismen udviklet sig meget forskelligt i forskellige lande og perioder, og der findes mange forskellige afskygninger, der betoner hver deres udlægning. Nogle temaer går dog igen hos de fleste liberale grupperinger:Troen på lige rettigheder og individuelle frihedsrettigheder (f.eks. tros- og ytringsfrihed), støtte til privat ejendomsret og en afgrænset konstitutionel statsmagt samt betydningen af beslægtede værdier som pluralisme, tolerance og folkets suverænitet. Andre liberale kendetegn er tilslutningen til de grundlæggende retsprincipper, der karakteriserer en retsstat; en kapitalistisk markedsøkonomi; vægt på civilsamfundets rolle; international frihandel; samt international bevarelse af fred via mægling og indgriben fra internationale organisationer. I statskundskaben betegner liberalisme således en særlig forskningsretning indenfor international politik, der i modsætning til den konkurrerende teoriretning realismen bygger på en opfattelse af, at fredeligt samarbejde mellem forskellige suveræne stater kan være i deres gensidige interesse. (Læs mere..)
Uge 13, 2019
Nicolai Eigtved, født Niels Madsen og skrev sig selv Nicolai Eigtwedt (født 4. juni 1701 i Haraldsted Sogn, død 7. juni 1754 i København), var en dansk arkitekt og hofbygmester og manden, der indførte rokokostilen i Danmark. Som skaberen af Frederiksstaden med de fire palæer, der senere blev slottet Amalienborg, nævnes han ofte i litteraturen som en af Danmarks betydeligste arkitekter nogen sinde. Hans hovedværk er optaget i Kulturkanonen.
(Læs mere..)
Uge 14, 2019
Stevie Wonder (født Stevland Morris Judkins Hardaway 13. maj 1950) er en amerikansk sangskriver, sanger, pianist og mundharmonikaspiller (kromatisk). Den blinde Stevland Morris fik tilnavnet 'Little Stevie Wonder', da han som 12-årigt vidunderbarn brød igennem på pladeselskabet Motown med nummeret "Fingertips", hvor han sang og spillede mundharmonika. Hans store stemmepragt, det indlevende sangforedrag og det karakteristiske mundharmonikaspil var fra starten Stevie Wonders kendemærke.
Samtidig viste han sig allerede i en tidlig alder som en af populærmusikkens allerstørste kompositoriske talenter. Stevie Wonder har skrevet en lang række hits som "Sir Duke", "Superstition", "Superwoman (Where Were You When I Needed You)", "Lately", "Happy Birthday", "You Are the Sunshine of My Life", "As", "Isn't She Lovely", "I Just Called to Say I Love You", "I Wish" og "So What the Fuss". Han var en af de kunstnere, der i 1970'erne var med til at sprænge skabelonen for sange i populærmusikken med numre på op til 7-8 minutter.
Wonder har været en stor inspirator for adskillige musikere, og mange af hans numre er blevet genindspillet af andre sangere bl.a. "Pastime Paradise", der i Coolios version hed "Gangsta's Paradise", "As" blev et stort hit for George Michael og "I Wish", som Will Smith lavede til filmen Wild Wild West. (Læs mere..)
Uge 15, 2019
Stavanger er en by og kommune i Rogaland i det sydvestlige Norge. Stavanger er Norges fjerdestørste bykommune med 132.102 indbyggere og den tættest befolkede kommune. Kommunen ligger i Nord-Jæren og udgør sammen med Sandnes, Sola og Randaberg landets tredjestørste byområde med 241.990 indbyggere.
Stavanger regnes som centrum for Norges olieindustri og kaldes ofte "oliehovedstaden". Forus Næringspark ligger på kommunegrænsen mellem Stavanger, Sandnes og Sola og er en af landets største industriområder med omkring 2500 virksomheder og omkring 40.000 arbejdspladser. Nordens største selskab, Statoil, har sit hovedkontor i Stavanger. Stavanger huser også flere institutioner for højere uddannelse, hvor universitetet er det største. Stavanger Lufthavn ligger i nabokommunen Sola og er en af Nordens mest trafikerede lufthavne.
Byen er desuden kendt for at være en af landets mest markante kulinariske områder. Stavanger var i 2008 europæisk kulturhovedstad. (Læs mere..)
Uge 16, 2019
Skammerens datter er en dansk fantasyfilm fra 2015 baseret på Lene Kaaberbøls bog af samme navn fra 2000, der er blevet oversat til flere sprog og tidligere har været opført som musical på Østre Gasværk. Manuskriptet er skrevet af den Oscarvindende danske manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen. Rettighederne til filmen indehaves af Nepenthe Film, og budgettet var på omkring 50 millioner kroner. Hovedrollen som Dina blev spillet af den 12-årige Rebecca Emilie Sattrup, og rollen som Drakan af Peter Plaugborg. Af andre medvirkende kan nævnes Søren Malling, Jakob Oftebro, Maria Bonnevie og Stina Ekblad.
Filmen havde premiere 26. marts 2015, og den blev modtaget med gennemsnitlig til positiv respons fra anmelderne. Særligt effekterne blev fremhævet som gode, mens karakterernes manglende dybde blev kritiseret. Filmen blev nomineret til 11 Robertpriser og vandt de fem, heriblandt årets børne- og familiefilm, ved uddelingen i februar 2016. (Læs mere..)
Uge 17, 2019
Armenien er et bjergrigt land, der grænser op til Georgien i nord, Aserbajdsjan i øst, Iran og en eksklave tilhørende Aserbajdsjan i syd og Tyrkiet mod vest. Landet ligger i Kaukasus i det østligste Europa. Armenien deltager aktivt i SNG-samarbejdet og er medlem bl.a. af FN, Europarådet, WTO og OSCE. Landet har i århundreder været korsvejen mellem øst og vest.
Allerede fra omkring 570 f.Kr. fandtes et satrapi med navnet Armenien. Det blev senere afløst af et kongerige, der nåede sit højdepunkt under Tigranes den Store efter år 100 f.Kr., og senere blev riget det første, der gjorde kristendom til officiel religion år 301. Riget blev i 400-tallet delt mellem Byzans og sassaniderne, men samlet igen i 800-tallet. Senere kom det under osmannisk og persisk og senere russisk herredømme. Under første verdenskrig blev armenere i det traditionelle landområde udsat for folkedrab, og landet var efterfølgende med til at etablere Sovjetunionen. Den nuværende stat opstod ved Sovjetunionens opløsning i 1991.
Nationen er en republik med repræsentativt demokrati. Præsident Armen Sarkissian blev valgt i 2018, og den største partigruppe i landet er "Mit skridt-alliancen"; premierminister er Nikol Pashinyan fra partiet Borgerkontrakt hører til denne alliance. Landet har et areal på 29.743 km² og et indbyggertal på 2.924.816 (2016). Hovedstaden Jerevan er landet største by med over 1 million indbyggere. (Læs mere..)
Uge 18, 2019
Grønlandsk (grønlandsk: kalaallisut, "grønlændernes sprog") er et sprog i den eskimoiske gren af den eskimoisk-aleutiske sprogfamilie, der tales i hele det arktiske område.
Grønlandsk tales af ca. 45.000 mennesker i Grønland og Danmark og er det eneste af de eskimoiske sprog, der ikke er et minoritetssprog i sit primære udbredelsesområde. Det skyldes, at grønlænderne i Grønland er en majoritetsgruppe, idet der frem til anden verdenskrig kun befandt sig nogle få hundrede danskere og dansksprogede i landet; i dag er ca. 7.000 af den samlede befolkning på 56.452 dansksprogede.
Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, der kan føje betydningsbærende orddele til en rod, så der dannes ét ord, i modsætning til analytiske sprog, der udtrykker en tanke med særskilte ord for dens enkelte komponenter. Som eksempel kan nævnes ordet "umiaq" (konebåd), der kan tilføjes et led til "umiarsuaq" (skib: konebåd + stor) og videre til "umiarsualivik" (havn: skib + sted) frem til "umiarsualivimmiikkusunngilaq" (Han vil ikke være på havnen: havn + på + han er + ikke + vil være). (Læs mere..)
Uge 19, 2019
Frank Zappa (1940 – 1993) var en amerikansk musiker, komponist, aktivist og filmskaber. Hans arbejde var karakteriseret af nonkonformitet, fri improvisation, lydeksperimenter, musikalsk virtuositet og satire over den amerikanske kultur.
I en karriere på mere end 30 år komponerede Zappa rock, pop, jazz, jazz fusion, orkesterstykker og musique concrète-værker, og han producerede næsten alle af de mere end 60 album, som han udgav med sit band the Mothers of Invention og som solomusiker. Han bliver betragtet som en af de mest innovative og stilistisk alsidige rockmusikere i sin samtid.
Som selvlært komponist og musiker førte Zappas alsidige musikalske baggrund ham til at skrive musik, der nogle gange var svær at kategorisere. Som teenager fik han smag for klassiske komponister fra 1900-tallet samt 1950'ernes rhythm and blues og doo-wop-musik. Hans hovedinstrument var den elektriske guitar. Allerede på debutalbummet med the Mothers of Invention fra 1966, Freak Out!, kombinerede han rock and roll-sange med blandet improvisation og studie-genererede lydcollager.
I sin levetid var Zappa en meget produktiv og profileret kunstner, der arbejdede som uafhængig kunstner i det meste af sin karriere. Han var anerkendt i sin levetid og har også indflydelse på flere nutidige musikere og kunstnere. (Læs mere..)
Uge 20, 2019
Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet. Det støder op mod nord til Sydeuropa og Anatolien, mod syd til Nordafrika og mod øst til Levanten.
Middelhavet dækker et 2,5 millioner km2 stort område og er forbundet til Atlanterhavet via det blot 14 km brede Gibraltarstræde, som adskiller Gibraltar og Spanien i Europa fra Marokko i Afrika. I nord-sydretningen ligger havet mellem 30. og 46. nordlige breddekreds og i øst-vestretningen mellem den 6. vestlige og 36. østlige længdekreds.
Fra oldtiden har Middelhavet været en vigtig rute for handlende og rejsende. Det har gjort det muligt at udveksle varer og kultur mellem områdets lande og civilisationer. Middelhavslandenes historie er vigtig for forståelsen af oprindelsen og udviklingen af mange moderne samfund. (Læs mere..)
Uge 21, 2019
Den britisk-zanzibariske krig blev udkæmpet mellem Storbritannien og Zanzibar 27. august 1896.
Krigen brød ud, efter at sultan Hamad bin Thuwaini, som velvilligt havde samarbejdet med det britiske kolonistyre, var død 25. august, og hans nevø, Khalid bin Barghash havde grebet magten ved et statskup. Idet briterne havde en anden foretrukken kandidat, Hamud bin Muhammed, beordrede de Khalid til at abdicere. Khalid nægtede og samlede i stedet en hær bestående af ca. 2.800 mand og sultanens tidligere bevæbnede yacht, H.H.S. Glasgow, der lå ankret op i havnen. Mens Khalids tropper tog fat på at befæste paladset, samlede Royal Navy fem krigsskibe i havnen foran paladset og landsatte mandskabsgrupper fra Royal Marines.
På trods af sultanens sidste øjebliks forsøg på at forhandle om fred åbnede de britiske krigsskibe ild mod paladset om morgenen 27. august, efter at det britiske ultimatum var udløbet klokken 9. Mens paladset styrtede sammen, og tabstallene steg, trak sultanen sig hastigt tilbage til det tyske konsulat, hvor han fik asyl. Beskydningen stoppede efter cirka 45 minutter, da Glasgow var sænket. Sammenstødet er siden blevet betegnet som historiens korteste krig, men målt på dræbte per sekund var denne krig næsten tre gange så blodig som anden verdenskrig. (Læs mere..)
Uge 22, 2019
Mao Zedong (1893–1976), også kendt som Formand Mao, var en kinesisk kommunistisk revolutionær, der blev kendt som grundlægger af Folkerepublikken Kina, som han ledede som formand for Kinas kommunistiske parti fra etableringen i 1949 og frem til sin død i 1976. Hans teorier, militærstrategier og politiske styre bliver omtalt i samlet form som maoisme.
Mao var en kontroversiel person, der bliver betragtet som en af de vigtigste og mest indflydelsesrige individer i nyere tid. Han er også kendt som en politisk begavet mand, teoretiker, militærstrateg, digter og visionær. Hans støtter krediterer ham for at få imperialismen ud af Kina, at have moderniseret nationen og opbygge den til en supermagt, fremme kvinders status i samfundet, forbedre uddannelse og sundhedsvæsen, samt at øge den forventede levealder i takt med at Kinas befolkning voksede fra omkring 550 millioner til over 900 millioner under hans lederskab. Hans kritikere har kaldt hans regime for autokratisk og totalitært, og det er blevet fordømt for at skabe masseundertrykkelse og ødelægge religiøse og kulturelle artifakter og steder. Han har også haft ansvar for flere millioner kineseres død, et antal der bliver estimeret til mellem 30 og 70 millioner.
(Læs mere..)
Uge 23, 2019
Københavns Universitet er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark. Det blev oprettet i 1479 som et studium generale og er den næstældste institution for højere uddannelse i Skandinavien efter Uppsala Universitet (1477). Universitetet havde i 2017 over 38.000 studerende fordelt på knap 22.000 bachelorstuderende og knap 17.000 masterstuderende samt godt 3.000 Ph.d.-studerende. Der var knap 9.000 ansatte fordelt nogenlunde ligeligt mellem akademisk og administrativt personale. Universitetet har fire campusser i og omkring København, og hovedkvarteret ligger i Indre By. De fleste kurser undervises på dansk, men mange kurser tilbydes også på engelsk og nogle få på tysk. Universitet har flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Norden.
Københavns Universitet er medlem af International Alliance of Research Universities (IARU), sammen med bl.a. University of Cambridge og Yale University, og af League of European Research Universities (LERU). Academic Ranking of World Universities rangerede i 2018 universitet som det bedste i Skandinavien og det 29. bedste i verden, I oktober 2018 var der 39 personer med tilknytning til universitet som nuværende eller tidligere alumner, fakultetsansatte og forskere, der har modtaget en nobelpris, og én person havde modtaget Turing-prisen. (Læs mere..)
Uge 24, 2019
Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr der tilhører underordenen Pinnipiedia (sæler), og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle. Hvalrossen er den eneste nulevende art i familien Odobenidae og slægt Odobenus. Arten kan opdeles i underarterne atlantisk hvalros (O. r. rosmarus) som lever i Atlanterhavet, stillehavshvalros (O. r. divergens) som lever i Stillehavet og O. r. laptevi, som lever i Laptevhavet i Ishavet.
Voksne hvalrosser kan kendes på deres stødtænder, knurhår og størrelse. Voksne hanner i Stillehavet kan veje mere end 2.000 kg og blandt sæler er dette kun overgået af Søelefanter. Hvalrosser lever hovedsageligt på lavt vand over kontinentalsoklen, hvor de bruger store dele af deres liv i forbindelse med havisen, hvor de leder efter føde i form af bundlevende muslinger. Hvalrosser kan leve relativt længe, og de er sociale dyr. De bliver betragtet som nøgleart i de arktiske havområder.
Hvalrossen spiller ofte en vigtig rolle i mange indfødte arktiske kulturer, der jagter hvalrossen for dens kød, fedt, skind, stødtænder og knogler. I løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev hvalrosser jagtet og dræbt i stort omfang for deres spæk, hvalroselfenben og kød. Populationen af hvalrosser faldt drastisk i hele det arktiske område. Siden da er bestanden gået noget op, selvom populationerne i Atlanterhavet og Laptevhavet stadig er spredte og langt mindre end inden mennesket begyndte at jage dem. (Læs mere..)
Uge 25, 2019
Marcel Duchamp (1887–1968) var en fransk-amerikansk kunstmaler, skulptør, skakspiller og forfatter, hvis kunst især er knyttet til kubisme, dadaisme og konceptkunst. Selv var Duchamp tilbageholdende med at bruge begrebet "dadaisme", og han var ikke direkte knyttet til nogen dadaistisk gruppering. Duchamp betragtes sammen med Pablo Picasso og Henri Matisse som de tre kunstnere, der hjalp med til at definere de revolutionære udviklinger inden for plastikken i de første årtier af 1900-tallet, og tilsvarende stod han bag vigtige udviklinger inden for malerkunsten og skulpturering. Duchamp har haft enorm indflydelse på kunsten i 1900- og 2000-tallet, og han havde afgørende indflydelse på udviklingen af konceptkunst. I tiden omkring første verdenskrig havde han afvist mange af sine kunstnerkollegers (herunder Matisses) værker for at være "retinale", det vil sige kun lavet for at tilfredsstille øjet. I modsætning hertil ønskede Duchamp at kunsten skulle tilfredsstille sindet.
Blandt hans mest kendte værker er maleriet Nøgen figur, der går ned ad en trappe, no. 2 (1912) samt readymaden Fountain (1917). (Læs mere..)
Uge 26, 2019
Mary Cassatt (1844–1926) var en amerikansk maler og grafiker, der levede det meste af sit voksenliv i Frankrig. Her var hun ven med Edgar Degas, og hun udstillede sammen med impressionisterne. Nogle af hendes centrale motiver var kvinder i private eller sociale sammenhænge, heriblandt især af det nære forhold mellem mor og barn.
Kunstkritikeren Gustave Geffroy beskrev hende i 1894 som en af "les trois grandes dames" ("de tre store damer"); de to øvrige var Marie Bracquemond og Berthe Morisot. (Læs mere..)
Uge 27, 2019
Forfalskning af kunst omfatter produktion og salg af kunstværker, der forfalskes og/eller tilskrives andre, som regel mere berømte kunstnere. Ligeledes er det svindel med kunst, hvis en ekspert i forbindelse med en handel skjuler for en sælger, at et kunstværk er udført af en kendt kunstner for at kunne anskaffe det billigt. Kunstforfalskninger kan økonomisk være yderst lukrative, men moderne daterings- og analyseteknikker har gjort identifikationen af forfalsket kunst meget enklere end tidligere. Et værk behøver ikke at være sjældent eller dyrt for at kunne katalogiseres som ægte. Det skal blot være korrekt beskrevet og dateret.
(Læs mere..)
Uge 28, 2019
Sangdroslen (Turdus philomelos) er en spurvefugl i familien drosselfugle. Den er udbredt over det meste af Europa og i dele af Asien samt indført visse steder i Australasien. I Danmark er den almindelig i nåleskove eller blandskove, især i den østlige del af landet. Den er i løbet af 1900-tallet indvandret til byernes haver og parker, hvor den dog lever temmelig skjult, da den stadig er temmelig sky. Den opdages oftest på sin kraftige sang.
Sangdroslen er omkring 23 cm. Kønnene er ens i fjerdragten. Oversiden er brun, dog med gulbrune spidser på de store dækfjer. Undersiden er gullig med mange mørke pletter i rækker. I den hurtige, retlinede flugt ses på vingens underside lysebrune vingedækfjer. Den unge fugl ligner den udvoksede fugl, men har gulplettet overside. (Læs mere..)
Uge 29, 2019
Shu-bi-dua var en dansk pop-rockgruppe, der eksisterede fra 1973 til 2011. Gennem tiden udgav de 18 studiealbum og en række livealbum og opsamlinger. Gruppen havde gennem tiden en skiftende medlemsskare, hvor forsanger Michael Bundesen, på nær en kort periode i 1980'erne, var gennemgående figur.
I mange år blev der udgivet et album om året, og gruppen fik en række store hit. Blandt deres mest populære sange er "Hvalborg", "Sexchikane", der også modtog en Grammy, "Vuffeli-Vov", "Danmark", "Den røde tråd", "Fed rock", "Stærk tobak" og deres udgave af Holger Drachmanns "Midsommervisen", kaldet "Midsommersangen". De har optrådt utallige gange, men blev i de senere år især forbundet med Fredagsrock på Plænen i Tivoli.
Bandet stoppede sit virke i 2011, da Bundesen fik en blodprop. En del af gruppen er fortsat som Hardinger Band, som spiller gruppens numre. I 2015 havde musicalen Shu-bi-dua - The Musical urpremiere på Fredericia Teater.
Shu-bi-dua solgte sammenlagt over seks millioner album, hvilket gør dem til det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde. Shu-bi-dua 4 fra 1977 er med over 500.000 solgte eksemplarer blandt de bedst sælgende danske album nogensinde. Tre af bandets album har været det bedst sælgende i det respektive udgivelsesår. I 2013 modtog gruppen Danish Music Awards Ærespris, og de er blevet kaldt "institution i dansk rock- og pophistorie". (Læs mere..)
Uge 30, 2019
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm er et dansk museum for sporvogne og busser beliggende ved herregården Skjoldenæsholm ved Jystrup på Midtsjælland.
Museet blev indviet 26. maj 1978 og er udbygget løbende, så det i dag et af de fem førende af sin art i verden. Museet er anlagt og drives af frivillige medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab, der også vedligeholder sporvogne, busser og lignende. Samlingen har fra begyndelsen fokuseret på de nu forhenværende danske sporvejsbyer, København, Aarhus og Odense, men der findes også udenlandske sporvogne. Museet råder over ca. 140 sporvogne og busser, hvoraf ca. 30 sporvogne og 15 busser er godkendt til kørsel med passagerer.
Museet råder over to sporvejsstrækninger: en kort på 300 m med meterspor, og en 1,5 km strækning med normalspor. På disse strækninger tilbydes besøgende sporvognsture. Sporene er anlagt på en del af den i maj 1936 nedlagte Sjællandske Midtbane. Desuden råder museet over flere bygninger til udstilling, opbevaring og restaurering af sporvogne og busser. Blandt andet er der en original sporvognsremise i bindingsværk fra København og en moderne udstillingshal til busser. (Læs mere..)
Uge 31, 2019
Teresa Sampsonia (født Sampsonia; efter ægteskabet Lady Shirley, 1589 – 1668) var en adelsdame fra Safavideriget i Iran. Hun var gift med den engelske eventyrer Robert Shirley, som hun ledsagede på hans diplomatiske rejser over hele Europa, hvor han repræsenterede den safavidiske kong (Shah) Abbas den Store (r. 1588–1629).
Teresa blev modtaget af mange af de kongelige huse i Europa, såsom den engelske prins Henry Frederick (en) og dronning Anna (hendes barns gudforældre) og samtidige forfattere og kunstnere som Thomas Herbert og Anthonis van Dyck. Herbert betragtede Robert Shirley som "den største rejsende på sin tid", men beundrede den "uforfærdede Lady Teresa" endnu mere. Efter at hendes mand døde af dysenteri i 1628, og pga. myndighederne og hindringer fra stormænd ved hoffet, besluttede Teresa at forlade Iran under Abbas' efterfølger og barnebarn Safis (r. 1629–1642) regeringsperiode. Hun levede i et kloster i Rom i resten af sit liv og helligede sin tid til velgørenhed og religion. Som en gudfrygtig kristen, og pga. hendes kærlighed til sin mand, fik hun Shirleys lig transporteret til Rom fra Isfahan og der begravet igen; på gravstenen for deres fællesgrav nævner hun deres rejser og refererer til sin adelige tjerkessiske oprindelse.
Takket være hendes bedrifter er Teresa blevet beskrevet som en person, der undergravede patriarkalske kønsroller, som de muslimske og kristne kulturer delte på hendes tid. På grund af deres sammensatte personligheder og eventyr blev Teresa og hendes mand genstand for flere samtidige litterære og billedkunstneriske værker. Ikke desto mindre er historien om Teresa som en vigtig kvinde fra det 17. århundrede i vid udstrækning overskygget og tilsløret af fortællingen om hendes mand Robert og hans brødre. (Læs mere..)
Uge 32, 2019
Et gasværk er en fabrik, der producerer bygas.
Gassen bliver produceret ved at opvarme kul til omkring 1000 °C. Når kullene har afgivet al gas, er de blevet til koks. Ved gasproduktionen opstår der en række biprodukter såsom tjære, der også kan sælges. Produktionen af gas har medført stor forurening af de grunde, hvorpå gasværkerne lå.
I dag bruger man ikke længere kul-produceret bygas i Danmark. Den traditionelle bygas er blevet erstattet af en naturgas-blanding, som er langt renere, både at producere og at afbrænde. Bygas produceres i dag ved at blande naturgas med luft i forholdet ca. 1:1. Bygasinstallationer og -apparater er ikke kompatible med apparater som er beregnet til ren naturgas fra naturgasrørnettet. Det sidste traditionelle gasværk i Danmark blev lukket i København i 2007. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 5. august 2019 til 11. august 2019
Uge 33, 2019
R.E.M. var et amerikansk alternativt rockband fra Athens i Georgia, der blev dannet i 1980 af trommeslager Bill Berry, lead guitaristen Peter Buck, bassisten Mike Mills og forsangeren Michael Stipe. De udgav deres første single—"Radio Free Europe"—i 1981 på det uafhængige pladeselskab Hib-Tone. De skrev kontrakt med I.R.S. Records og udgav deres kritikerroste debutalbum, Murmur i 1983. Efter flere år med succes i den musikalske undergrund opnåede R.E.M. bred popularitet med deres single "The One I Love" i 1987. Gruppen skrev kontrakt med Warner Bros. Records i 1988 og begyndte at gå ind i politiske og miljømæssige debatter, mens de spillede koncerter på store scener over hele verden.
Efter at have skrevet kontrakt med Warner Bros. Records i 1988 opnåede de stor succes med Out of Time (1991) med nummeret "Losing My Religion" og Automatic for the People (1992). I 1996 forlængede R.E.M. deres kontrakt med Warner Bros. for $80 millioner, hvilket på dette tidspunkt var den dyreste pladekontrakt nogensinde. Efter New Adventures in Hi-Fi (1996) forlod Bill Berry bandet, mens de resterende tre medlemmer fortsatte med at udgive albums og turnere frem til 2011, hvor de valgte at opløse gruppen.
Gruppens diskografi består af bl.a. 15 studiealbums og 63 singler. R.E.M. har solgt mere end 85 millioner albums på verdensplan, og er demed blandt de verdens bedst sælgende musikere nogensinde. I 2007 blev bandet optaget i Rock and Roll Hall of Fame, i det første år, hvor de kunne vælges. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 12. august 2019 til 18. august 2019
Uge 34, 2019
"Den danske sang er en ung, blond pige" (eller blot "Den danske sang") er en sang, oprindelig skrevet som lejlighedsdigt, med tekst af Kai Hoffmann i 1924 og melodi af Carl Nielsen i 1926.
Linjen "Så syng da Danmark lad hjertet tale" har været vignet på Højskolesangbogen siden dennes 18. udgave. Sangens tekst er skrevet med henblik på at inddrage såvel naturen som historien, ligesom land og by nævnes side om side som et fællesskab. Sangen har dog også tidvis været til debat som følge af nogle af de stereotyper, som sangen også indeholder.
Sangen var ofte på programmet ved alsangsstævnerne under besættelsen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 19. august 2019 til 25. august 2019
Uge 35, 2019
Englands historie begynder med at England blev beboet for mere end 800.000 år siden. De tidligste spor efter moderne mennesker i Nordvesteuropa er en kæbeknogle fra Devon som er mellem 41.000 og 44.000 år gammel. Fra omkring 13.000 år siden begyndte der at blive faste bosættelser, og blandt de bevarede levn fra stenalderen og bronzealderen findes bl.a. Stonehenge og Avebury. I jernalderen blev England keltere kaldet britere. I år 43 begyndte den romerske erobring af Britannien, hvor romerriget tog kontrol over provinsen Britannia frem til 400-tallet.
Angelsakserne begyndte at bosætte landet, og der blev etableret adskillige kongeriger i landet. Fra slutningen af 700-tallet og nogle århundrede frem blev England udsat for en række vikingetogter. I 900-tallet blev kongeriget England etableret. I 1066 invaderede og erobrede normannerne hele England, og det normanniske dynasti blev etableret af Vilhelm Erobreren. Fra midten af 1100-tallet overtog Huset Plantagenet, som senere senere arvede retten til Kongeriget Frankrig. England erobrede Wales i 1200-tallet. En arvestrid igangsatte hundredeårskrigen (1337–1453) med Frankrig. Herefter plaget af Rosekrigene, hvor Huset York og Huset Lancaster bekrigede hinanden i midten af 1400-tallet. Det endte med atHenrik Tudor fik magten og etablerede Tudordynastiet.
Under tudorerne og senere stuartdynasti blev England en stor kolonimagt. Den engelske borgerkrig (1642-1651) resulterede i henrettelse af Charles 1. (1649) og etableringen af en republik, Commonwealth of England (1649-1653), og derefter et militærdiktatur kaldet Protektoratet (1653-1659). I 1660 kom Stuartdynastiet tilbage til magten, men ved Glorious Revolution (1688) blev James 2. afsat. England blev slået sammen med Skotland i 1707 og dannede Kongeriget Storbritannien. Efter den industrielle revolution regerede Storbritannien over et verdensomspændende imperium, der er det største i historien. Efter en proces med afkolonisering i 1900-tallet er stort set alle imperiets oversøiske områder i dag selvstændige lande. Den kulturelle indvirkning er dog fortsat udbredt i mange af disse. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 26. august 2019 til 1. september 2019
Uge 36, 2019
Andrea Jane Corr (født 17. maj 1974) er en irsk musiker, sangskriver og skuespiller. Corr debuterede i 1990 som forsanger for den keltiske folkrock- og popgruppe The Corrs sammen med sine tre ældre søskende Caroline, Sharon og Jim. Udover at være forsanger spiller hun også tinwhistle, ukulele og klaver.
Sammen med resten af gruppen har Andrea Corr udgivet seks studiealbum, to opsamlingsalbum, et remix album og to livealbum. Andrea Corr har derudover haft en solokarriere; hendes debutalbum, Ten Feet High, udkom i 2007 og var mere dance-poporienteret end musikken fra The Corrs. Hendes næste album fra 2011 bestod udelukkende af coverversion af sange fra hendes yngre dage.
Som skuespiller har hun medvirket i flere film, blandet andre The Commitments og Evita.
Andrea Corr har været involveret i mange velgørenhedsorganisationer og aktiviteter i forbindelse hermed, blandt andet til fordel for Pavarotti & Friends Liberian Children's Village, Freeman Hospital i Newcastle, ofrene for bombeangrebet i Omagh i Nordirland og The Prince's Trust. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 2. september 2019 til 8. september 2019
Uge 37, 2019
Danske besiddelser omfatter en række geografiske områder, der tidligere har tilhørt Danmark eller den danske konge, dels uden for grænserne, dels i form af tidligere landsdele (Skånelandene). Der er stor usikkerhed om et samlet rige i tidlige tider, så det er svært at bruge begrebet om tiden før vikingetiden.
I den sene vikingetid nåede de danske besiddelser et højdepunkt med Knud den Stores rige, der omfattede Norge og England. Det tabte Nordsøimperium blev i det 13. århundrede erstattet af korstogsbesiddelser i Østersøen. Fra slutningen af det 14. århundrede regerede den danske monark over Kalmarunionen med Norge og Sverige. Sverige løsrev sig i 1520'erne, mens statsforbundet Danmark-Norge varede frem til 1814.
Danmark bevarede kontrollen over de oprindeligt norske bilande: Island, Færøerne og Grønland. Dertil kom Helstatens andre landsdele frem til 1864: Slesvig, Holsten og Lauenborg, samt i perioder andre besiddelser i det nuværende Nordtyskland. Desuden var der fra 1620 til 1917 forskellige danske kolonier i Asien, Afrika og Caribien, der efterhånden blev solgt til Storbritannien og USA. Endelig blev Island uafhængigt i 1944 mens selve Danmark var besat af Tyskland. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. september 2019 til 15. september 2019
Uge 38, 2019
Grænseslagene var en række slag, som blev udkæmpet langs østgrænsen af Frankrig og i det sydlige Belgien kort efter udbruddet af 1. verdenskrig i perioden 7. august — 13. september 1914.
Slagene var baseret på de militære strategier, som var udviklet af den franske generalstabschef general Joseph Joffre i Plan XVII og en offensiv fortolkning af den tyske Aufmarsch II indsatsplan, som var udformet af Helmuth von Moltke den yngre. Den tyske koncentration af styrke på den højre (nordlige) fløj, som skulle svinge gennem Belgien og angribe Frankrig bagfra blev forsinket af bevægelsen af general Charles Lanrezac's femte armé mod nordvest for at opfange den og tilstedeværelsen af British Expeditionary Force (BEF) på hans venstre flanke.
Franskmændene og briterne blev trængt tilbage af tyskerne, som var i stand til at invadere det nordlige Frankrig, men bagtropperne forsinkede den tyske fremrykning, hvilket gav tid til at franskmændene kunne overføre deres styrker vestpå, så de kunne forsvare Paris, hvilket førte til det første slag om Marne. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. september 2019 til 22. september 2019
Uge 39, 2019
Mykines (dansk Myggenæs) er den vestligste ø på Færøerne. Den har et areal på 10,0 km² og har 19 indbyggere.
På Mykines findes kun en enkelt bygd: Mykinesbygden. Indtil slutningen af 2004 udgjorde øen en selvstændig kommune, men denne er nu sammenlagt med Sørvágur kommune.
Helt indtil første halvdel af det 20. århundrede var Mykines en af de største kommuner på Færøerne. Men på grund af øens isolerede beliggenhed er den langsomt blevet affolket. I sommermånederne vender mange dog tilbage og bebor forfædrenes bygd igen.
En af Færøernes betydeligste billedkunstnere, Sámal Joensen-Mikines, fødtes her i 1906. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. september 2019 til 29. september 2019
Uge 40, 2019
Han van Meegeren (1889–1947) var en hollandsk maler, der anses for at være en af de bedste kunstforfalskere i det 20. århundrede. Hans mest succesfulde forfalskning var Måltid ved Emmaus, der blev malet i 1937, mens han boede i det sydlige Frankrig. Dette maleri blev hyldet som en ægte Vermeer af flere berømte kunsteksperter.(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. september 2019 til 6. oktober 2019
Uge 41, 2019
Pederstrup er en gammel dansk hovedgård, som nævnes første gang i 1340. Gården ligger i Vesterborg Sogn, Lolland Kommune. Hovedbygningen er opført i 1813–1822 ved C.F. Hansen, ombygget i 1858 ved Ferdinand Meldahl og murermester Christian Peder Wienberg og ombygget igen i 1938–1940 ved Viggo Sten Møller.
Fra 1725 og frem til 1938 var hovedgården i slægten Reventlows besiddelse, og blandt ejerne var C.D.F. Reventlow, der var dansk gehejmestatsminister 1797–1827 og en af hovedmændene bag stavnsbåndets ophævelse i 1788. Hovedbygningen huser i dag Reventlow-Museet, der hører under Museum Lolland-Falster; museet blev oprettet i 1938, mens avlsgården blev solgt fra i 1935.
Pederstrup hovedbygning har en park på 20 hektar, mens Pederstrup avlsgård er på 204 hektar. Umiddelbart nord for ejendommen ligger Danmarks næststørste gravhøj, Kong Svends Høj. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 7. oktober 2019 til 13. oktober 2019
Uge 42, 2019
Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer. Teknologiske fremskridt inden for transport og kommunikation har gennem tiden været stærke drivkræfter bag globalisering, idet de har øget den indbyrdes afhængighed og sammenhæng mellem forskellige landes økonomiske og kulturelle forhold.
I de første årtier af det 21. århundrede er følgerne af globalisering blevet mærkbare næsten overalt i verden, og holdningerne til globalisering er stærkt delte. Tilhængerne mener, mere globalisering vil føre til bedre økonomiske og sociale forhold i store dele af verden, mens modstanderne omvendt mener, mere globalisering vil forringe mange menneskers sociale forhold og skabe mere ulighed, samt gå ud over både kultur og natur.. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 14. oktober 2019 til 20. oktober 2019
Uge 43, 2019
Wilma Mankiller (cherokee: A-ji-luhsgi Asgaya-dihi, 1945 – 2010) var en amerikansk cherokee-aktivist, socialarbejder, samfundsudvikler og den første kvinde, der blev valgt til overhøvding for Cherokee Nation.
Mankiller var født i Oklahoma, men måtte som tiårig på grund af tørke flytte med sin familie til Californien. Her følte hun sig ikke godt tilpas, men gennemførte high school. Som attenårig blev hun gift med en ecuadoriansk studerende, og hun var hjemmegående husmor med to små børn. Snart blev hun involveret i borgerretsaktiviteter med studenter og oprindelige folk fra flere stammer, og hun således besættelsen af Alcatraz 1969-1971. I forlængelse heraf arbejdede hun som socialarbejder, samtidig med at hun begyndte at studere.
Efter at være blevet skilt flyttede Mankiller i 1976 tilbage til Oklahoma, hvor hun blev ansat af Cherokee Nation og der med succes søgte om statsmidler til organisationen. Hun stod bag en række udviklingsprojekter for sin stamme, og hendes lederevner blev bemærket, og hun blev valgt som viceoverhøvding i 1983. Da overhøvding Ross Swimmer fratrådte sin position, overtog Mankiller den som første kvinde.
Som øverste leder fik hun endnu mere succes med udviklingsprojekter, og da hun trådte tilbage som overhøvding, genoptog hun sin aktivistiske indsats gennem blandt andet foredrag. Hun modtog en lang række priser, men helbredsmæssige problemer gennem store dele af hendes liv betød, at hun døde som 64-årig. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 21. oktober 2019 til 27. oktober 2019
Uge 44, 2019
Hulepadden (Proteus anguinus) er en blind halepadde der findes i underjordiske kalkstenshuler i sydøsteuropa, langs den østlige kyst af Adriaterhavet. Den lever hele livet i vand og i totalt mørke og er som følge heraf helt farveløs og blind. Lokalt kaldes den også for Menneskefisken. Hulepadden er den eneste art i sin slægt Proteus, den eneste europæiske repræsentant for familien Proteidae, og det eneste europæiske hvirveldyr, der lever hele sit liv i huler uden lys (en troglobit). (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 28. oktober 2019 til 3. november 2019
Uge 45, 2019
Rudi Dutschke (1940-1979) var en tysk marxist, filosof og sociolog.
Dutschke var den mest fremtrædende talsmand for den tyske studenterbevægelse i 1960'erne og var med i organisationen Sozialistischer Deutscher Studentenbund (SDS) indtil april 1968, hvor han blev hårdt såret ved et attentatforsøg. Han talte for en lang, kraftfuld march gennem institutionerne for at skabe radikale ændringer i regeringen indefra og i samfundet ved at blive en integreret del af magtens maskineri. Det var en idé, han tog op efter sin fortolkning af Antonio Gramsci og Frankfurterskolen af kulturel marxisme. I 1970'erne fulgte han op på denne idé ved at tilslutte sig den spirende grønne bevægelse.
I 1968 overlevede han et attentat begået af Josef Bachmann. Radikale studerende lagde skylden for mordforsøget på en kampagne i Axel Springer-koncernens aviser mod studenterbevægelsen.
Efter attentatet bosatte Dutschke sig i England, hvorfra han imidlertid blev udvist i 1971 og derpå flyttede til Aarhus, hvor han arbejdede ved universitetet. Han døde i 1979 af eftervirkninger af attentatet. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. november 2019 til 10. november 2019
Uge 46, 2019
Deinosuchus er en uddød slægtning til alligatoren, der levede fra omkring 80 til 73 millioner år siden. De første rester blev først fundet i North Carolina, USA, i 1850'erne, og arten blev navngivet og beskrevet i 1909. Yderligere fragmenter blev fundet i 1940'erne, og var senere indarbejdet i en indflydelsesrig, men upræcis rekonstruktion ved American Museum of Natural History. Kendskabet til Deinosuchus er stadigvæk ufuldstændig, men bedre kranielt materiale fundet i de seneste år har udvidet den videnskabelige forståelse af denne massive jæger.
Selvom Deinosuchus var langt større end moderne krokodille eller alligator, omkring 12 meter lang, og vejede op til 8,5 ton, var den forholdsvis identisk med dens mindre slægtninge. Den havde store, robuste tænder, der var bygget til at knuse byttet, og dens ryg var dækket med tykke, halvkugleformede osteodermer.
Deinosuchus-fossiler er blevet fundet i ti delstater i USA og i det nordlige Mexico. Den levede på begge sider af Western Interior Seaway og var en opportunistisk jæger i kystregionerne ved den østlige del af Nordamerika. Deinosuchus var muligvis i stand til at dræbe og æde store dinosaurer. Der er også en stor sandsynlighed for at den har levet af havskildpadder, fisk og andre byttedyr. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. november 2019 til 17. november 2019
Uge 47, 2019
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR i 2017, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid. Hvert afsnit handler om en afgrænset tidsperiode, som bliver gennemgået kronologisk med dramatiseringer af forskellige begivenheder. Den danske skuespiller Lars Mikkelsen er vært på programmet, og han overværer mange af dramatiseringerne. Det var første gange siden 1982, at DR gav sit bud på Danmarkshistorien, og dengang var det med historikeren Erik Kjersgaard som vært.
Serien blev sendt i to sæsoner på samme sendetidspunkt søndag aften i samme tidsrum som mange af kanalens tidligere populære dramaserie har været sendt. Første sæson blev godt modtaget og havde omkring 1 million seere pr. afsnit, og blev DR's mest sete tv-program. Anden sæson fik en mere blandet modtagelse, og særligt sidste afsnit fik meget kritik for at være politisk ensporet.
Serien modtog en række nomineringer ved forskellige prisoverrækkelse og vandt blandt andet seerprisen ved TV Prisen i 2018.
(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. november 2019 til 24. november 2019
Uge 48, 2019
Elisabeth af Habsburg (1501–1526) var dronning af Danmark og Norge 1515–1523 og af Sverige 1520–1521 som den sidste dronning af Sverige under Kalmarunionen.
Hun var datter af Filip den Smukke og Johanne af Kastilien og søster til kejser Karl 5. I 1515 blev hun gift med Christian 2., med hvem hun fik fem børn.
Elisabeth blev overbevist lutheraner, og til trods for at hun i ung alder måtte gå i landflygtighed og af religiøse årsager befandt sig i et vedvarende modsætningsforhold til sin broder og øvrige familie, forblev hun både sin mand og sin lutherske overbevisning tro til sin død. Hun blev syg og døde i ung alder, blot 24 år gammel. Hun blev først begravet i Sankt Peterskirken uden for Gent, men senere i Sankt Knuds kirke i Odense ved siden af sin mand og sin svigerfamilie. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. november 2019 til 1. december 2019
Uge 49, 2019
Finlands middelalderhistorie omfatter et tidsrum på henved 500 år fra 1000-tallet til 1500-tallet, hvor det finske samfund gennemgik store ændringer. Blandt disse forandringer kan nævnes indførelsen af svensk overhøjhed, dannelsen af en kirkelig organisation, indflytning af en svensksproget befolkning i kystegnene samt opdyrkning af og bosættelse i tidligere ødemarker.
Ved middelalderens begyndelse blev Finland mål for korstog både fra øst og fra vest. Især tre svenske korstog fik afgørende betydning for landets videre udvikling. Ingen af de to første af disse (i henholdsvis 1150'erne og i 1249) medførte dog, at svenskerne fik fast greb om landet. Et tredje forsøg fandt sted i 1290'erne og resulterede i kampe, som varede frem til 1323, da der blev indgået en fredsaftale mellem Novgorod og Sverige kendt som Nöteborgstraktaten, som resulterede i at Novgorod de facto anerkendte svensk overhøjhed over hele Finland, dog med en uafklaret og derfor senere omstridt grænse mod nord.
Den svenske overhøjhed førte til opførelse af kirker i Finland og oprettelsen af et finsk bispesæde i Åbo. Dertil kom oprettelsen af flere købstæder til fremme af handelen. Ved siden af disse købstæder fandtes handelspladser uden privilegier.
Langt den overvejende del af befolkningen boede på landet og levede af landbrug, mod vest i landsbyer og med agerskifter, mod øst i form af svedjebrug. Ved kysterne både ud mod bugterne mod vest og syd samt ved indsøer og elve spillede fiskeri ligeledes en betydelig rolle.
Magtpolitisk fik både vedvarende konflikter mellem Danmark og Sverige i Kalmarunionen og forleninger til den svenske magtelite betydning for den vedvarende uro i landet gennem hele middelalderen, og efter at Moskva underlagde sig Novgorod, indtraf fornyede konflikter med Rusland. Reformationen skete glidende, og i 1554 blev det tidligere samlede stift delt. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 2. december 2019 til 8. december 2019
Uge 50, 2019
Njord er i nordisk mytologi en af vanerne. I de islandske kilder blev Njord knyttet til havet og fungerede som gud for søfart, herunder fiskeri og handel, vinde og frugtbarhed (rigdom). Det østnordiske materiale tyder på, at Njord her blev opfattet som en frugtbarheds- og velstandsgud, der var knyttet til indlandet, i modsætning til det vestnordiske, hvor han som nævnt var knyttet til kysten. I vikingetiden var han som frugtbarhedsgud nærmest blevet fortrængt af sin søn Frej, der sandsynligvis havde overtaget nogle af de attributter og egenskaber, der oprindeligt var blevet tillagt hans far. Njord er gift med Skade, men de lever ikke sammen. Hans børn er Frej og Freja, hvis mor i dag er ukendt. Efter krigen mellem aser og vaner bliver han sammen med sine børn udleveret som gidsler til aserne, blandt hvilke han tager bolig.
Njord har været genstand for flere videnskabelige teorier og diskussioner. Hans navn er etymologisk nært beslægtet med den ældre germanske gudinde Nerthus, der omtales af Tacitus. Sammen med de mange tilfælde af stednavne, der indeholder hans navn, har det givet anledning til spekulationer om, at han tidligere i historien har haft langt større betydning i nordisk religion, end de bevarede kilder viser. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. december 2019 til 15. december 2019
Uge 51, 2019
Ove Sprogøe (født 21. december 1919, død 14. september 2004) var én af Danmarks mest benyttede skuespillere. Sprogøe blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes elevskole i 1944 og havde sin debut som Nicolai året efter i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. I sin lange og meget produktive karriere — både på teateret og filmlærredet — spillede han i en lang periode sammen med Dirch Passer. Hans mest kendte roller både i Danmark og udlandet er uden tvivl som doktor Hansen i Matador og den geniale vaneforbryder Egon Olsen i filmene om Olsen-banden.
Ove Sprogøe modtog fire Bodil-priser: I 1956 for bedste birolle i På tro og love, i 1972 for hovedrollen i Den forsvundne fuldmægtig og tre år senere for hovedrollen i Olsen-bandens sidste bedrifter. I 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film, hvor han nåede at medvirke i 156 film og flere end 140 teaterstykker. Tre år tidligere havde Danmarks Film Akademi hædret ham med en ærespris. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. december 2019 til 22. december 2019
Uge 52, 2019
Kristendommens indførelse i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark. I perioden fra omkring 700 til 1300 e.v.t. fandt der en gennemgribende kulturel forandring sted i landet, da det traditionelle stammesamfund blev erstattet af en mere centraliseret kongemagt efter vesteuropæisk forbillede. Denne periode omfatter også overgangen mellem Danmarks forhistorie og middelalder og falder sammen med vikingetiden.
Gorm den Gamle var den første reelle konge i Danmark og samtidig den sidste hedenske konge. Hans søn, Harald Blåtand (ca. 911 – ca. 986), skrev stolt på den store jellingsten, at han gjorde danerne kristne. I 960’erne lod han sig døbe af den frisiske munk Poppo, og dermed gjorde han kristendommen til statsreligion i sit rige.
Kristendommen har dog allerede tidligere haft kontakt med det nuværende Danmark. I det 8. århundrede foregår de første missionsforsøg, men de første kontakter mellem danere og kristne fandt ganske sikkert sted allerede før det vestromerske riges kollaps. Fra omkring 700 e.v.t. begyndte handelsfolk og krigere i stort tal at rejse over havet, hvor de mødte den kristne kultur samtidig med, at den kristne verden ekspanderede mod nord. I begyndelsen var kristendommen et fænomen blandt overklassen og fungerede i lang som et supplement til den traditionelle, nordiske religion. I 960’erne var kristendommens position i Danmark blevet så stærk, at kongen officielt kunne erklære sig selv for omvendt til kristendommen og dermed sit kongerige for kristent, men den gamle religion blev længe dyrket ved siden af den nye. Først i 12. og 13. århundrede bliver den kristne kirke et folkeligt kultfællesskab, at Danmark kan siges at være blevet fuldkommen kristent. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. december 2019 til 29. december 2019
