Faktaboks

Vincent van Gogh
Født
30. marts 1853, Zundert, Holland
Død
29. juli 1890
Levetid - kommentar
Auvers-sur-Oise, Frankrig

Vincent van Gogh var en hollandsk maler. Mens hans billeder ikke var efterspurgte i samtiden — han solgte kun et enkelt maleri i sin levetid — er de senere blevet eftertragtede af både museer og private samlere. Et portræt af Dr. Gachet solgtes på auktion i 1990 for 75 mio. $ (ca. 470 mio kr.), den højeste pris, der på det tidspunkt var betalt for et maleri overhovedet. Hans arbejder har opnået meget stor popularitet og har vundet udbredelse i hele verden i form af reproduktioner.

Van Goghs kunst skattes i dag som en afgørende forløber for 1900-tallets ekspressionisme. I Danmark er han repræsenteret med flere betydelige arbejder på Ny Carlsberg Glyptotek. I Amsterdam oprettedes i 1972 Rijksmuseum Vincent van Gogh med over 200 af hans malerier, et større antal tegninger og breve samt en mindre samling af samtidige maleres arbejder.

Vincent van Goghs baggrund

Den følsomme præstesøn fra Groot-Zundert fik allerede i drengeårene nær berøring med billedkunsten gennem en onkel, der var kunsthandler.

I 1869 gik den 16-årige Vincent van Gogh selv i lære som kunsthandler hos Goupil & Cie i Haag. Ved læretidens afslutning overflyttedes han til firmaets filial i London, hvor en dyb psykisk krise affødt af ulykkelig kærlighed imidlertid spolerede hans videre karriere og førte ham ud i religiøse grublerier.

Efter en flakkende tilværelse med forskellige gøremål, bl.a. en tid som lægprædikant for arbejderne i det fattige belgiske minedistrikt Borinage, besluttede Vincent van Gogh i begyndelsen af 1880'erne at hellige sig maleriet. I 1882 var han kortvarigt elev hos sin fjerne slægtning, maleren Anton de Mauve i Haag, derefter i flere år bosat hos forældrene i Nuenen, hvor han i 1885 malede sit første hovedværk, Kartoffelspiserne (Rijksmuseum Vincent van Gogh, Amsterdam), præget af en karakteristisk ekspressiv figurtegning og en mørk, asketisk palet, domineret af gråtoner og jordfarver.

Inspiration fra impressionismen

I årene 1886-1887 opholdt Van Gogh sig i Paris, hvor han boede sammen med broderen Theo van Gogh (1857-1891), der var ansat i kunsthandlerfirmaet Boussod & Valadon. Havde Vincent i de forudgående år hentet inspiration i den hollandske kunst, især hos Rembrandt, kom han nu i inspirerende nærkontakt med tidens franske kunstliv og blev ven med bl.a. Paul Signac, Henri de Toulouse-Lautrec, Émile Bernard og Paul Gauguin. Gennem broderen fik han lejlighed til at se impressionisternes værker og traf Camille Pissarro, der indviede ham i denne kunstretnings mål og midler.

I sine billeder begyndte Van Gogh nu at bruge impressionismens regnbuepalet, forbundet med et formsprog og en teknik, der nærmest lader sig karakterisere som en egenartet udtryksfuld variant af neoimpressionisternes pointillisme. Et karakteristisk eksempel er portrættet af Père Tanguy (1887, Musée Rodin, Paris), der samtidig viser en beundring af japanske farvetræsnit, som kunstneren delte med impressionisterne. Væggen bag Tanguy er dækket af tryk af bl.a. Hokusai og Hiroshige, som Van Gogh direkte kopierede i flere arbejder, fx Bro i regnvejr (1887, Rijksmuseum Vincent van Gogh, Amsterdam).

Vincent van Goghs kunst udviklede sig i de følgende år frem mod en stadig mere ekspressiv og symbolsk betydningsladet stil: figurtegningens udtryksfuldt deformerende tendens tog til, samtidig med at den flimrende pointillisme afløstes af en fladebetonende billedopbygning, gerne forbundet med en kraftig konturtegning. Man fornemmer heri indflydelsen fra både de japanske forbilleder og Gauguins syntetisme.

Van Goghs år i Provence

I begyndelsen af 1888 flyttede Van Gogh til Arles i Provence, hvor han, antagelig ansporet af kendskabet til Paul Cézannes kunst, mente, at landskabets former og farver bedst ville imødekomme hans udtryksbehov. I årets løb opstod en række enestående intense billeder, oftest malet i en ruslignende eksalteret sindstilstand, bl.a. Til minde om Mauve med de blomstrende frugttræer og Langlois-broen (begge Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo), Høsten og Sædemanden (begge Rijksmuseum Vincent van Gogh, Amsterdam), Natcaféen (Yale University Art Gallery, New Haven) og Solsikker (National Gallery, London).

Opgøret med Paul Gauguin

Sidstnævnte værk malede han som gave til Gauguin, der besøgte ham i oktober samme år. Besøget fik skæbnesvangre følger. Kunstneriske uoverensstemmelser affødte et voldsomt opgør mellem de to og førte for Van Goghs vedkommende til et mentalt sammenbrud, der bl.a. gav sig udslag i, at kunstneren i dyb desperation skar sit ene øre af.

Hospitalet i Saint-Rémy

Igennem et års tid var han indlagt på det psykiatriske hospitalet i Saint-Rémy, hvor han i sine klare stunder malede nogle af sine stærkeste og mest bevægende billeder, deriblandt Soveværelset i Arles (1889, Art Institute of Chicago) og frem for alle Stjernenatten (1889, Museum of Modern Art, New York), hvori hans heftigt bevægede sind er udtrykt med uforlignelig kraft.

I 1890 var Van Gogh en kort periode bosat i Auvers-sur-Oise, hvor den kunstinteresserede læge Paul Ferdinand Gachet førte dagligt tilsyn med ham. Den sjælelige uligevægt affødte dog nye kriser, og i juli valgte kunstneren at tage sit eget liv.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig