Hans Egede

I 1718 rejste Hans Egede til København. Her lykkedes han at få støtte fra Frederik 4. til etablering af et grønlandsk handelsselskab i Bergen (Bergenskompagniet). I 1721 blev Egede udnævnt til missionær og guvernør i Grønland. Samme år rejste han og andre kolonister til Grønland med skibet Haabet.

De danske kolonister talte mænd, kvinder og børn. Ved ankomsten anlagde de en koloni på vestkysten. Kolonien lå i Godthåbsfjordens munding. Her begyndte Hans Egede sin missionsvirksomhed blandt grønlænderne. Missionen skabte relationer til grønlænderne, hvoraf nogle få opholdt sig hos danskerne.

De nye forbindelser medførte også konflikter. Hans Egede mødte især modstand fra angakkut, der besad stor spirituel viden. I 1724-1725 blev Egede så frustreret over modstanden, at han slog, arresterede og truede nogle af sine mest fremtrædende modstandere. Modstanden fortsatte i flere år.

Hans Egede rejste til Grønland med en vision om at genoplive nordboernes gamle bygder med dansk-norske bosættere. Her skulle de fiske, opdyrke jorden og skabe en europæisk samfundsorden. Endvidere skulle udenlandske konkurrenter holdes væk fra landet, og grønlænderne skulle gøres til kristne og passive undersåtter.

For at realisere sine visioner var det afgørende, at der var dansk-norske familier og soldater i landet. Egede var meget stålsat i sin vision. Flere gange opfordrede han til, at der skulle opføres mange kolonier, bygder og militære anlæg. På eget initiativ valgte han også at vie kolonister for at skabe nye bosætterfamilier.

I 1728 overtog Frederik 4. ansvaret for koloniprojektet, og kolonien Godthåb blev etableret. I den forbindelse blev der gjort et nyt forsøg på at kolonisere landet med soldater og straffefanger. Antallet af danske kolonister steg fra 25 til 100 personer, og Nipisat, en befæstet hvalfangerstation, blev på Egedes opfordring anlagt.

Forsøget med bosætterkolonialisme mislykkedes. Flere kolonister døde af sygdom, der opstod næsten mytteri, og handelen gik dårligt. I 1731 beordrede Christian 6. kolonisationen standset og alle hjemkaldt.

Egede forblev på egen risiko i landet med sin familie og fortsatte sit arbejde. En koppeepidemi 1733-1734 dræbte størstedelen af befolkningen omkring Godthåb, og resultatet af Egedes missionsvirke lå i ruiner. Året efter døde hans hustru Gertrud Rask. Egede forlod landet i 1736.

I København oprettede Hans Egede Det Grønlandske Seminarium til uddannelse af missionærer, og han var kendt som en ivrig og streng underviser. Han var biskop for Grønland i årene 1740-1747.

I 1738 udgav Egede Omstændelig og Udførlig Relation ang. den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, som i 1741 fulgtes af Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel-Historie. Begge bøger er oversat til flere sprog, og de er vigtige kilder til den tidlige kolonitid i Grønland.

Hans Egede bevarede sin interesse for Grønland, og han rådgav Missionskollegiet om grønlandske forhold. Især var han modstander af ægteskaber mellem danskere og grønlændere. I 1751 flyttede han til Stubbekøbing, hvor han boede til sin død.

• Grønland – historie (1500-1979)
• Missionskollegiet